Chuck - GiggleTimes tegnede komiker, der fortæller vittigheder
GiggleTime til Android
Gratis på Google Play
Hent appen
GiggleTime - vittigheder, komikere og comedyshows GiggleTime
Menu
Opgrader til Premium Indsend en joke Komikere Comedyshows Komikere med flest følgere Om os Ofte stillede spørgsmål Kontakt Tilføj en komiker
Hent appen
Følg os

Juridisk
Privatlivspolitik Servicevilkår Cookiepolitik Refusions- og annulleringspolitik Krediteringer
Log ind
Sprog
Kategorier
Indstillinger
Sprog dansk dansk
Sikker tilstand
Automatisk afspilning af tilfældige vittigheder
Notifikationer
Globalt talentkatalog

Komikerkatalog

Gennemse komikerprofiler, biografiske resuméer, oprindelsesland og officielle links.

Starter med M Ryd alle
Viser 181-192 af 232 komikere
Michèle Guigon (1959–2014), komiker fra Frankrig – Fysisk komik
Verificeret Intet krav gjort
Frankrig

Michèle Guigon

Michèle Guigon, født den 1. juni 1959 i Belfort, Frankrig, var en mangefacetteret fransk kunstner, der døde den 4. september 2014 i Paris af kræft. Hun arbejdede som komiker, harmonikaspiller, humorist, forfatter-komponist og instruktør, og demonstrerede et bredt spektrum af kreative talenter gennem hele sin karriere. Fra 1978 til 1985 optrådte hun med Jérôme Deschamps og bidrog til shows som 'Les Oubliettes' og 'La Veillée'. Hun co-grundlagde også Compagnie du Pâtit Matin med Anne Artigau i 1984. Guigons arbejde omspændte både forfatterskab og instruktion. Hun skrev og instruerede flere spektakler, herunder 'États d'Amour' (1986), 'Marguerite Paradis ou l’Histoire de Tout le Monde' (1985), 'Strapontin' (1983), 'Piavodéon' (1991), 'La vie va où ?' (2008) og 'Pieds nus, traverser mon cœur' (2011). Hun co-skrev også 'Strapontin' med Anne Artigau. Hendes instruktionskreditter inkluderer 'Femme non rééducable' (2010), 'Big Shoot' af Koffi Kwahulé (2009), 'Plouf!' (2005) og 'Une Seconde' (2004). Hun co-instruerede 'Il y a' med Anne Artigau i 1995, og 'Jungles' og 'Cocorico' med Susy Firth og Patrice Thibaud i 2011. Bemærkelsesværdigt instruerede hun 'Les Chantefables' af Desnos med Anne Artigau i 1989. ‘Cocorico,’ en ordløs komedie medinstruktørerne Susy Firth og Patrice Thibaud, blev en af Guigons mest kendte værker, der havde premiere i 2008 og viste sig at være en publikumssucces. Stykket, der varer cirka 1 time og 20 minutter, indeholder fysisk komik og skyggeteater, inspireret af spaghettiwesterns og Tour de France. Det fremhæver et 'gallisk sammenstød mellem temperamenter' mellem Patrice Thibaud og Philippe Leygnac, hvor Thibaud driller Leygnac, som derefter deltager i narrestregerne. Marie Vincent designede lyset, og Isabelle Beaudouin designede kostumerne. Hun medvirkede også i teaterforestillinger som 'Strapontin' (1984) og 'Sainte Carmen de Montréal' (1989), og film som 'L'Araignée de satin' (1986) og 'Sauve-toi, Lola' (1986). Fra 2013 til 2014 var hun kronikør for France Inter’s program ‘On va tous y passer’. Hendes bøger 'La vie va où ?' og 'Pieds nus, traverser mon cœur' modtog posthumt 'Coup de cœur parole enregistrée et documents sonores'-priser fra Académie Charles-Cros i 2018. En DVD med hendes optrædener udkom i 2017. Hun havde også udtrykt et ønske om at opføre og instruere et stykke kaldet "Journal d’absence", men dette projekt forblev ufuldført på grund af hendes død.

Micky Flanagan, komiker fra Storbritannien
Verificeret Intet krav gjort
Storbritannien

Micky Flanagan

Michael John Flanagan er komiker fra England, der har taget scenen på Edinburgh Fringe og turneret i Det Forenede Kongerige med hans stand up handlinger. Han var vært for Radio 4 serien Micky Flanagan: Hvad Chance Chance Change? og er dukket op på tv programmer, herunder Mock the Week, en liga af deres egen, 8 ud af 10 katte, Var det noget jeg sagde?, Michael McIntyre Comedy Roadshow og jeg elsker mit land.

Mikael Wulff, komiker fra Danmark – Satire
Verificeret Intet krav gjort
Danmark

Mikael Wulff

Mikael Wulff, en dansk komiker, er dukket op i tv-programmer som Dolph og Wulff og skaber i fællesskab Wulffmorgenthaler tegneseriestriber med Anders Morgenthaler. Fra denne serie den politisk satiriske tegneserie Dolph den fascistiske Hippo også opstod.

Mike Bullard (1957–2024), komiker fra Canada
Verificeret Intet krav gjort
Canada

Mike Bullard

Født i Etobicoke, Ontario, den 12. juni 1957, fandt Mike Bullard, hvis professionelle navn var Michael John Bullard, berømmelse som en canadisk stand-up komiker og arbejdede også som tv/radio vært. Hans forældre var Jack og Ruby Bullard; Jack arbejdede i detailhandlen, mens Ruby dedikerede sig til at være hjemmehjælp. Familien flyttede til Galt (nu Cambridge), da han var seks år, og slog sig efterfølgende ned i Mississauga. Han gik på Erindale Secondary School og arbejdede derefter for Bell Canada. Før det tjente han kortvarigt som politibetjent ved Peel Regional Police, men trådte tilbage på grund af restriktioner på at optræde med stand-up comedy. Han vendte tilbage til Bell Canada og avancerede til stillingen som souschef for virksomhedsundersøgelser. Fra 1980'erne lancerede Bullard sin karriere som komiker med stand-up optrædener, sideløbende med en stilling hos Bell Canada. Fra 1988 optrådte han hyppigt på Yuk Yuks comedy clubs, hvilket i første omgang førte til anerkendelse i tv. Fra 1997 til 2003 præsenterede Bullard 'Open Mike with Mike Bullard' på CTV, et program for hvilket han modtog to Gemini Awards. Herefter var han vært for 'The Mike Bullard Show' på Global Television i en kort periode i 2003. Hans arbejde var kendetegnet ved publikumsinteraktion og evner som konferencier, og han dyrkede en populistisk appel med værdier fra arbejderklassen. Fra 2010 til 2016 præsenterede han 'Beyond the Mic with Mike Bullard' på Newstalk 1010. Under den russiske invasion bidrog Bullard med sin tid som frivillig for humanitære organisationer i Ukraine og dedikerede fire måneder til indsatsen i 2022. Han døde den 11. oktober 2024 i en alder af 67 år i Mississauga, hvor hans lig blev fundet af en ven. Dødsårsagen menes at være et hjerteanfald, og der pågår en undersøgelse. Han efterlader sig sin yngre bror Pat Bullard, der også er komiker, tv-forfatter og producer.

Miklós Vig (1898–1944), komiker fra Ungarn – Kabaret
Verificeret Intet krav gjort
Ungarn

Miklós Vig

Miklós Formand Vig fortsatte som cabaret- og jazzsanger, skuespiller, komiker og teateradministrator i Ungarn i 1920 'erne, 1930' erne og 1940 'erne. Han blev født i Budapest den 11 juli 1898 og blev dræbt der den 19 december 1944 af medlemmer af Arrow Cross Party.

Miles Jupp, komiker fra Storbritannien – Improvisation
Verificeret Intet krav gjort
Storbritannien

Miles Jupp

Miles Jupp er en engelsk skuespiller og komiker, født den 8. september 1979 i London. Han tilbragte sine formative år med at vokse op i West Hampstead. Hans far var minister i United Reformed Church, hvilket påvirkede aspekter af hans opvækst. I første omgang troede han, at han havde belgisk slægt, men Jupp opdagede senere, at hans families rødder ligger i Sussex. Hans uddannelse omfattede deltagelse i The Hall School, St George's School og Oakham School, før han forfulgte studier i teologi på University of Edinburgh. Mens han studerede i Edinburgh, finpudsede Jupp sine komiske talenter med den improviserede comedy-gruppe, the Improverts. Han begyndte at få anerkendelse i comedy-verdenen og vandt Leicester Mercury Comedian of the Year prisen i 2001. Det følgende år modtog han en Perrier Award nomination for bedste nykommer for sit show 'Gentlemen Prefer Brogues'. Hans skuespillerkarriere har været varieret, herunder roller som Archie, opfinderen, i børne-tv-serien Balamory (startende i et ikkeoplyst år), og John Duggan i The Thick of It (Sæson 3 og 4). Han optrådte også som Nigel McCall i Rev , værtsede The News Quiz på BBC Radio 4 fra 2015 til 2019, og har haft cameo-optrædener i film som Harry Potter og Dødsregalerne (2007) og Sherlock Holmes (2009). Jupps filmografi strækker sig ud over disse roller og omfatter biroller i Made in Dagenham (2010), Gary: Tank Commander , Johnny English Reborn (2011) og Grimsby (2016). Han har også lagt stemme til projekter som filmatiseringen af Watership Down . Hans optrædener i tv-panelshows som Have I Got News for You og Would I Lie To You? , mellem 2011 og 2012, cementerede yderligere hans tilstedeværelse i britisk komedie. I januar 2012 vandt han Celebrity Mastermind. Han har desuden fortalt den BBC-tv dokumentarserie, Building Dream Homes (2014), og spillet roller i Journey's End (2017), Father Brown og The Durrells . Efter en diagnose af et lavgradigt meningiom i august 2021, som fulgte efter en krampe under en biltur, gennemgik Jupp en operation i september 2021. Han bliver fortsat overvåget med årlige scanninger og tager forebyggende medicin. I øjeblikket turnerer han med sit nye comedyshow, 'On I Bang,' hvor han beretter om sine oplevelser med hjernetumoren.

Milton Jones, komiker fra Storbritannien – One-liners
Verificeret Intet krav gjort
1. dec. 2026 Storbritannien

Milton Jones

Hans far stammer fra det sydlige Wales. Han gik på Middlesex Polytechnic, hvor han i 1985 fik et diplom i dramatisk kunst. I 1986 giftede han sig med Caroline Church, og sammen er de forældre til tre børn; i øjeblikket bor han i St Margarets distriktet i London. Jones er kendt for at støtte Arsenal og er en praktiserende kristen, der regelmæssigt optræder i kirker og ved kristne festivaler. Han er også beskytter for velgørenhedsorganisationen Chance for Childhood. Jones' komiske optrædener byder på one-liners og ordspil, præsenteret med en distanceret og subtilt angstfyldt fremførelse. I løbet af sin karriere har han været vært for adskillige programmer på BBC Radio 4, i alt ti serier. Disse inkluderer *The Very World of Milton Jones* (1998–2001), *The House of Milton Jones* (2003), *Another Case of Milton Jones* (2005–2011) og *Thanks a Lot, Milton Jones!* (2014–2024). Hans radioprogram har modtaget betydelig anerkendelse, herunder en sølv Sony Radio Academy Award i 2012 og en Writers Guild Award-nominering i 2012. Han ses ofte som fast paneldeltager i *Mock the Week* og har optrådt to gange i *Live at the Apollo*. Han var også headliner til Dave's One Night Stand (DAVE) og optrådte i *Michael McIntyres Comedy Roadshow* (BBC1). Efter at have modtaget Perrier comedy award for bedste nykommer i 1996, vandt han efterfølgende titlen Chortle Headliner of the Year i 2011. Ud over stand-up har Jones skrevet til tv-programmer som *The One Ronnie*, *Not Going Out* og *Laughing Cow*. Han skrev romanen *Hvorhen går komikere når de dør?* i 2009, efterfulgt af *Ti Sekunders Prædikener* (2011) og *Endnu Mere Koncise 10 Sekunders Prædikener* (2013), hvor han udforsker sin kristne tro. Han har udgivet tre live DVD'er: *Milton Jones – The Universe Tour. Del Én – Jorden*, *Milton Jones Live: Løvens hvisker*, og *On the Road*. Han turnerer jævnligt i Storbritannien, med sin 2015-turné, 'Milton Jones og Templet af Dumhed,' og 2013-turnéen, 'On the Road,' der hver især tiltrak over 100.000 deltagere. Et tv-pilotprogram, ‘The House of Rooms,’ medforfattet af Dan Evans, blev sendt i 2012. I april 2025 fik Jones konstateret prostatakræft, hvilket førte til aflyste koncertdatoer; han annoncerede, at han var kræftfri i august 2025 efter behandling. Han planlægger i øjeblikket en ny turné, 'Milton Jones Is Out There' og optræder regelmæssigt på The Comedy Store i London og Manchester.

Mircea Badea, komiker fra Rumænien – Satire, Politisk komik
Verificeret Intet krav gjort
Rumænien

Mircea Badea

Mircea Radu Badea se describe ca un satirist politic român cu orientări libertarian sativa conservatoare de dreapta, prezentator TV, critic al massemedie, personalitate radiofonică și actor ocazional. Este recunoscut în special pentru că conduce emisiunea "în gura presei", un program dedikeret til analizei știrilor de zi, difuzat pe Antena 3.

Miroslav Horníček (1918–2003), komiker fra Tjekkiet – Satire
Verificeret Intet krav gjort
Tjekkiet

Miroslav Horníček

Miroslav Horník, født den 10. november 1918 i Plzeň, var en tjekkisk skuespiller, forfatter, instruktør, kunstner og teaterteoretiker. Hans forældre var Bedřich Horníček og Marie Lindauerová. Han gik i en sekundær skole i Plzeň, deltog i en amatørteatergruppe og medstiftede et studenteravantgardekollektiv. Efter kortvarigt at have arbejdet som teknisk arbejdsmand ved Škoda Works og senere som kontormand ved Plzeň Kommunale Hospital, tiltrådte han Municipal Theater i Plzeň i 1941. Kort efter Anden Verdenskrig flyttede han til Prag. Horníks karriere omfattede forskellige roller og samarbejder. Han optrådte oprindeligt på Větrník Teatret og tilsluttede sig derefter Satireteatret med Oldřich og Lubomír Lipský. Han var medlem af Nationalteatret i seks år. Han er kendt i Tjekkiet for sit partnerskab med Jan Werich, hvor de sammen optrådte på ABC Teatret fra 1955 til 1961 i stykker som 'Těžká Barbora' og 'Husari'. Efter Werichs afgang dannede han kortvarigt en duo med Miloš Kopecký. Hans optrædener i adskillige mindre roller i tjekkiske film og tv inkluderede en hovedrolle i Polibek ze stadionu (1948), hvor han spillede Jirotka i Pan Novák (1949), medvirkede i Soudný den (1949), portrætterede Valek i Mikolás Ales (1952) og spillede Vaclav Svetly i Mladá léta (1953). Han lagde også stemme til den smukke prins i There Was Once a King... (1955) og havde en ikke-krediteret stemmerolle i Z mého zivota (1955). Gennem hele sin karriere udforskede Horník forskellige former for underholdning. Han var vært for talkshows kaldet 'Hovory H...' og det populære 'Hovory přes rampu,' der involverede uformelle samtaler med publikum. Fra 1969 til 1971 havde 'Hovory H' interviews med fremtrædende personer som Jan Werich. Han spillede Dr. Faust i When the Woman Butts In (1960), Krytina i Kazdá koruna dobrá (1961) og Far i Táto, sežeň štěně (1964). Andre filmroller inkluderede at optræde som Mr. Jelínek i Ohne Pass in fremden Betten (1965) og portrættere kapitán Chrástek i Smrt za oponou (1967), samt at optræde som Pan Novak i Kinoautomat (1967). Han medvirkede i Hudba kolonád (1975) og spillede sig selv som entertainer i Barrandovské nocturno aneb Jak film zpíval a tancil (1984). I 1966 blev han valgt til konge af Majáles-festivalen i Prag og Plzeň. Han fik tildelt Meritorious Artist i 1968. Han skrev en bog med essays, 'Javorové listy' (Ahornblade), baseret på hans oplevelser i Montreal. Han skabte tv-serien 'Trojhlas' med Vladimír Preclík og Ilja Hurník og medvirkede i den ti-dels tv-serie 'Byli jednou dva písaři'. Tragisk nok døde hans søn, Jan Horníček, under optagelserne af den serie. Miroslav Horník døde den 15. februar 2003 i Liberec.

Mohamed Rouabhi, komiker fra Frankrig
Verificeret Intet krav gjort
Frankrig

Mohamed Rouabhi

Mohamed Rouabhi er en fransk forfatter, skuespiller og teaterinstruktør, født den 18. februar 1965 i det 10. arrondissement i Paris. Hans families historie afspejler et komplekst sammenspil af kulturer og politiske kampe; hans far var medlem af Frankrigs Fremmedlegions oprindelige bataljoner under Anden Verdenskrig, mens hans mor deltog i den algeriske krig og blev taget til fange som medlem af FLN. Disse erfaringer synes at præge hans senere arbejde, især hans fortalerarbejde for mangfoldighed inden for teaterbranchen. Rouabhi's træning begyndte med formelle studier på Conservatoire national supérieur d'art dramatique (CNSAD), hvor han studerede skuespil med Marcel Bozonnet og Stuart Seide. Han deltog også på École nationale supérieure des arts et techniques du théâtre (ENSATT), først i 1985, og igen i 1986. I starten udtrykte en instruktør på ENSATT bekymring for hans evne til at få succes professionelt, men Rouabhi vedholdt, idet han mente, at han var nødt til at "bryde bærende vægge ned" for at skabe muligheder for sig selv og andre. Fra midten af 1980'erne arbejdede han som skuespiller i teaterforestillinger, ofte med moderne forfattere. Hans kreative output omfatter også skrivning til Lumières de la ville og bidrag til otte numre af Vacarme , samt opsætningen af et uforlagt digt af Mahmoud Darwich i 1997. Rouabhi’s karriere omfatter en række kreative bestræbelser. Han skrev og instruerede Providence café på Théâtre du Rond-Point i 2003, og har udgivet flere skuespil, herunder Les Fragments de Kaposi (1994), Malcolm X (2000) og Alan suivi de Jamais seul (2017). Han skrev også et skuespil for unge publikum med titlen Jérémy Fisher i 2002. Bemærkelsesværdige roller som skuespiller omfatter optrædener i L'Exercice de la bataille (1991), Amphitryon (1994) og Prometeo (2002). I 2017 medskabte og spillede han med i Jamais seul , og samarbejdede om Faut-il laisser les vieux pères manger seuls aux comptoirs des bars i 2020. Han modtog SACD New Talent Theater Award i 2002. I øjeblikket optræder Rouabhi på forskellige teatre, herunder Théâtre Hébertot, Théâtre de la Cité Internationale, MC93 Bobigny, Théâtre Aleph Ivry sur Seine og Nouveau Gare au Théâtre Vitry sur Seine, med billetter tilgængelige via Billet Réduc. Han er en aktiv fortaler for en kvantificeret vurdering af diversitet inden for teateret og argumenterer for, at etniske statistikker er nødvendige for nøjagtigt at forstå situationen og kritiserer det, han opfatter som modstand mod sådanne vurderinger.