Globalt talentkatalog

Komikere fra Storbritannien

Katalog over komikere fra Storbritannien: profiler, biografier, billeder og sociale links.

325 komikere

Alan Bennett

Født i Armley, Leeds, den 9. maj 1934, er Alan Bennett en alsidig engelsk kreativ figur kendt for sit arbejde som skuespiller, forfatter, dramatiker og manuskriptforfatter. Efter at have gået på Christ Church, Upper Armley, Church of England School og Leeds Modern School, fortsatte Alan Bennett sin videregående uddannelse på University of Oxford, hvor han fik en første-klasses grad i historie. Oprindeligt med ambitioner om at blive middelalderhistoriker underviste Bennett i middelalderhistorie på Oxford i flere år, før han skiftede til at skrive på fuld tid. Hans arbejde afspejler ofte Yorkshire-kulturen og kystferierne fra hans barndom. Bennett opnåede berømmelse i 1960 ved Edinburgh Festival som en del af den satiriske revue "Beyond the Fringe", og modtog en speciel Tony Award for sin deltagelse. Siden da har hans forfatterskab haft succes på tværs af forskellige medier, herunder teater, film og bog. Han har skrevet adskillige skuespil, herunder "Forty Years On" (1968), "Getting On" (1971), "Habeas Corpus" (1973) og "The Old Country" (1977). Hans værker er blevet adapteret til film som "The Madness of King George" (1994), "The History Boys" (2006) og "The Lady in the Van" (2015). Bennett er også kendt for at have skabt den populære tv-serie "Talking Heads" (1988) og for at have skrevet "On the Margin" (1966), en sketchserie, der senere blev genopdaget. Han skriver ikke på bestilling. The History Boys , der havde premiere på National Theatre i 2004, betragtes af Bennett som et af hans lykkeligste skuespil at skrive, og det tog mindre end hans sædvanlige fem år. Stykket, der foregår i 1980'erne i Storbritannien, skildrer oplevelserne hos otte elever på en drengeskole i Sheffield og undersøger emner som ungdommeligt begær, arbejdsmiljøet blandt lærere, seksualitet, modning og essensen af historie og uddannelse. Det blev efterfølgende overført til Broadway, hvor det vandt seks Tony Awards og tre Olivier Awards. Stykket vender tilbage til Londons West End i april 2027, med forhåndsvisninger der begynder den 10. april 2027, og lukker den 24. juli. Bennett har modtaget adskillige priser, herunder fire BAFTA Awards, fire Laurence Olivier Awards, to Tony Awards og en Society of London Theatre Special Award i 2005. Han betragtes af mange som den førende engelske dramatiker i sin generation, kendt for at portrættere hverdagslivet i Storbritannien med charme, humor og respekt.

Se profil

Verificeret Intet krav gjort

Storbritannien

Alan Young

Alan Young, født Angus Young den 19. november 1919 i North Shields, Northumberland, England, havde en karriere der strakte sig over radio, film og fjernsyn. Hans forældre var skotske; hans far arbejdede både som minearbejder og tapdanser, mens hans mor var sangerinde. Før sin sjette fødselsdag flyttede familien fra Edinburgh, Skotland, til West Vancouver, British Columbia, Canada, efter først at være flyttet dertil da han var en lille dreng. Youngs tidlige interesse for radio udviklede sig på grund af astma i barndommen. Han begyndte at levere komiske monologer på scenen i en alder af 13 år og havde allerede sikret sig radioprojekter både i Canada og USA i løbet af 1930'erne og det tidlige 1940'tal. Under Anden Verdenskrig tjente Young i den Kongelige Kanadiske Marine. Han forlod Marinens tjeneste efter at være blevet tildelt at skrive til et Navy-show; det siges, at han forsøgte at træde ind i den Canadiske Hær, men blev afvist på grund af barndomsastma. Efter at have fuldført sin militærtjeneste begyndte Young at spille hovedroller i variety-komedieprogrammer, kendt som *The Alan Young Show*, der blev sendt i radio og fjernsyn fra 1940'erne til 1950'erne. Hans rolle som Wilbur Post i tv-serien *Mister Ed* (1961–1966) er det, han er mest kendt for. Gennem hele sin karriere fortsatte han med at optræde i film og tv-shows, herunder *Tom Thumb* (1958), *Baker's Hawk* (1976), *The Cat From Outer Space* (1978), *Mickey's Christmas Carol* (1983), *Ducktales: The Movie* (1990), *The Love Boat* (1983) og *Murder, She Wrote* (1986), samt en rolle i den amerikanske tv-serie *General Hospital*. Fra 1974 indtil sin død lagde han stemme til Scrooge McDuck og bidrog med sin stemme til film og computerspil. Han lagde også stemme til Flaversham i *The Great Mouse Detective* (1986) og brugte et skotsk accent. Young medvirkede i den kortlivede sitcom *Coming of Age* (1988-89). Alan Young døde den 19. maj 2016.

Se profil

Verificeret Intet krav gjort

Storbritannien

Anna Russell

Anna Claudia Russell-Brown, der professionelt var kendt som Anna Russell, blev født i London, England, den 27. december 1911. Hun døde den 18. oktober 2006. Hun blev født som datter af Claud Russell Brown, en oberstløjtnant i Royal Engineers og amatørpianist, og Beatrice Tandy, der senere fik canadisk statsborgerskab på grund af sin canadiske slægt, og var en engelsk-canadisk sanger og komiker. Anna gik på St Felix School i Southwold, Suffolk, og studerede efterfølgende på Harrogate College, Bruxelles og Paris. Hendes musikalske uddannelse fortsatte ved Royal College of Music, hvor hun studerede med klaverlærer Marmaduke Barton, og dimitterede med en grad i musikvidenskab og komposition mellem 1934 og 1939. Russell begyndte sin karriere med optrædener i opera, herunder en bemærkelsesværdigt mislykket fremtræden som Santuzza i Cavalleria rusticana . Hun optrådte på BBC radio som folkemusiker i 1931 og arbejdede senere for BBC's uddannelsesafdeling. Efter sin fars død i 1939 flyttede Russell og hendes mor til Toronto, Canada, hvor de slog sig ned i Unionville, Ontario, og blev canadiske statsborgere i 1943 før de fik amerikansk statsborgerskab i 1955. Hun etablerede hurtigt sig selv som entertainer på lokale radiostationer allerede i 1940 og medværtsede i varietéprogrammet Syd and Anna på CJBC i begyndelsen af 1940'erne. I 1942 præsenterede Toronto Imperial Order of the Daughters of the Empire hendes debut som solist. Russell opnåede international anerkendelse med hjælp fra Sir Ernest MacMillan i 1944. Hun havde sin New York City debut i 1948 og turnerede omfattende i den engelsksprogede verden, hvor hun optrådte med koncerter, sang og spillede komiske musikalske sketches på klaveret. Hendes humoristiske stil var kendetegnet ved tør humor og en latterliggørelse af praleri, ofte med vægt på det absurde i accepterede historier. Hun er bedst kendt for Ringens Nibelungers Ring (En Analyse) , et 22-minutters humoristisk resumé af Wagners opera, som hun opførte og udgav på en plade i 1975. Andre bemærkelsesværdige værker inkluderede Sådan skriver du din egen Gilbert og Sullivan opera og optrædener i en animeret film af Hans og Grete (1954), samt roller ved New York City Opera (1954) og Cosmopolitan Opera (1957). Hun optrådte på Broadway i All by Myself (1960) og i The Ed Sullivan Show , hvor hun optrådte i Carnegie Hall og Royal Albert Hall. Hun grundlagde Grow Productions, Inc. i 1963 og skrev sin selvbiografi, I’m Not Making This Up, You Know! , i 1985. En videospecial med titlen The First Anna Russell Farewell Special blev udgivet i 2001.

Se profil

Verificeret Intet krav gjort

Storbritannien

Anthony McPartlin

Anthony David McPartlin, en indfødt i England, har bygget en karriere som tv vært, producent, komiker, og tidligere som sanger, rapper, og skuespiller. Han opnåede bred anerkendelse for co hosting med Declan Donnelly under moniker Ant & Dec.

Se profil

Verificeret Intet krav gjort

Storbritannien

Armando Iannucci

En skotsk satiriker, forfatter, instruktør, producer og performer er Armando Iannucci. Født den 28. november 1963 i Glasgow, stammer han fra en familie med italienske rødder; hans far var fra Napoli, og hans mor blev født i Glasgow. Hans fars historie som skribent for en antifascistisk avis og deltagelse i de italienske partisaner som teenager påvirkede sandsynligvis Iannuccis verdensbillede. Han fortsatte sin videregående uddannelse på University of Glasgow og efterfølgende på University of Oxford, hvor han fik en grad i engelsk litteratur. Iannucci startede sin karriere med at arbejde sammen med Chris Morris på radioprogrammer som 'On the Hour', der blev adapteret til tv som 'The Day Today' i 1994. Han er også kendt for at have medskabt karakteren Alan Partridge sammen med Steve Coogan, et samarbejde der resulterede i flere shows, herunder ‘Knowing Me Knowing You’ (1994-1995) og ‘I’m Alan Partridge’ (1997-2002), samt filmen 'Alan Partridge: Alpha Papa' (2013). Han var vært for 'The Armando Iannucci Shows' i 2001, og skabte den parodiske dokumentar 'Time Trumpet'. Hans tidlige radioprogrammer inkluderede Meanwhile in Glasgow med Arnold Brown og The Mary Whitehouse Experience , og opnåede betydelig anerkendelse i 1991 med On The Hour . Iannuccis mest bemærkelsesværdige værker omfatter den politiske sitcom 'The Thick of It' (2005-2012), som modtog 13 BAFTA-nomineringer og vandt 5, samt dens filmtilpasning, 'In the Loop' (2009), for hvilken han var nomineret til en Academy Award. Han skabte og fungerede som showrunner for HBO-serien 'Veep' fra 2012 til 2015 og vandt to Emmy Awards i 2015 – Outstanding Comedy Series og Outstanding Writing; den har vundet fire Emmy Awards i alt for Outstanding Comedy Series. Han instruerede filmene 'The Death of Stalin' (2017), som var nomineret til to BAFTAs og vandt Best Comedy ved European Film Awards, og 'The Personal History of David Copperfield' (2019), som vandt Best Screenplay ved WGBA og BIFA og modtog en Golden Globe-nominering. Han fortsætter med at skabe komedie og arbejder i øjeblikket på 'Avenue 5' og ‘The Franchise’ med Sam Mendes. I efteråret 2024 er der planlagt en produktion til Londons West End, hvor Steve Coogan vil genoptage sin rolle, mens Armando Iannucci adapterer Stanley Kubricks ‘Dr Strangelove’ til scenen og debuterer som dramatiker med 'Pandemonium', og genforenes med Coogan. Han udgav 'Hear Me Out' i 2017, en bog om klassisk musik, og blev valgt som Fellow of the Royal Society of Literature (RSL).

Se profil

Verificeret Intet krav gjort

Storbritannien

Bernard Manning

Bernard Manning var en komiker født den 13. august 1930 i Harpurhey, Lancashire, og opvokset i Ancoats, Manchester. Hans fars aner var russisk-jødiske, mens hans familie også kunne spore deres oprindelse til Irland. Han forlod skolen i en alder af 14 år og arbejdede først på en tobaksfabrik og hjalp kortvarigt i sin fars grønthandlerforretning. Han tjente i den britiske hær under værnepligten, der begyndte i 1950. Mens han var stationeret i Tyskland, begyndte Manning at synge for at underholde de andre soldater, hvilket førte til gratis forestillinger og til sidst betalingsshows, hvor han erkendte en mulighed inden for showbusiness. I løbet af 1950'erne forfulgte Manning en karriere som professionel sanger og arbejdede som konferencier, blandt andet som frontfigur i big bands som Oscar Rabin Band. I 1959 købte han Embassy Club og forvandlede det fra en faldefærdig billardhal. Det siges, at The Beatles optrådte på Embassy Club i starten af deres karriere. Han skiftede til comedy og fik sin tv-debut i 1971 på Granada TV's The Comedians . Hans komikstil var præget af en gammeldags tilgang og brugen af stereotyper, der inkluderede pub jokes, racistiske bemærkninger og sentimentale emner. Manning var vært for The Wheeltappers and Shunters Social Club fra 1974, en rolle der anses for at være blandt hans mest kendte værker. Manning's karriere inkluderede optrædener i kortfilmen *A Couple of Beauties* (1972) og værtsrollen for dokumentarkortfilmen *The Great British Striptease* (1980), samt den kortlivede comedy quiz-show *Under Manning* (1981). I 1994 stod han over for en industritribunal vedrørende anklager om racemæssig diskrimination relateret til hans optræden, og i 1998 indrømmede han at være racist på *The Mrs. Merton Show*. På trods af disse kontroverser opretholdt han en loyal fanskare, der betragtede ham som en ’no-nonsense helt’. Mod slutningen af sit liv oplevede Manning en mindre tv-karriere genoplivning, herunder optræden i Mumbai. Han døde i juni 2007 af nyresygdom i en alder af 76 og efterlod sig sin søn, Bernard Jr, der administrerede Embassy Club fra 1999 og fortsatte med at drive den efter sin fars død.

Se profil

Verificeret Intet krav gjort

Storbritannien

Charlie Hall

Charlie Hall, født den 19. august 1899 i Ward End, Birmingham, Warwickshire, var en engelsk filminstruktør og en mangefacetteret komiker. Han voksede op i Providence, Rhode Island, og fuldførte sin uddannelse på Rhode Island School of Design. Efter først at have lært tømrerarbejde som erhverv, trådte han ind i underholdningsverdenen som teenager ved at slutte sig til Fred Karnos gruppe af scenekomikere. Denne tidlige erfaring førte til ansættelse som kulisser i New York City og endelig, omkring midten af 1920'erne, beskæftigelse hos Hal Roach. Halls karriere omfatter forskellige roller, herunder samarbejder med Buster Keaton og Charley Chase, hvilket demonstrerer hans alsidighed inden for det komiske landskab. Han opnåede betydelig anerkendelse for sine optrædener i næsten 50 film sammen med Laurel og Hardy, hvor han ofte blev castet som en ondudsendig udlejer eller modstander. Denne tilknytning gjorde ham bedst kendt som en nemesis af det ikoniske duo. Hans filmarbejde strakte sig ud over dette partnerskab, herunder en rolle i Charlie Chaplins *Limelight* (1952) og en film med Frank Faylen i 1941. Han er anerkendt som medlem af Rhode Island Comedy Hall of Fame, hvilket afspejler hans væsentlige bidrag til komedieverdenen. Hall's komiske fokus centrerede ofte om Rhode Island og inkluderede emner som den lokale accent, figurer som Buddy Cianci og velkendte vartegn i hans rutiner. Han skabte cabaret-komedishowet "Ocean State Follies," der modtog anerkendelse for sine parodier om Rhode Island. Derudover krediteres han med at have skrevet "Rhode Island's It for Me," som er statens officielle sang. Desuden samarbejdede han om sketches for NBC-10 sammen med Joe Rocco og havde flere roller – medejer, performer og booker – på Periwinkle’s, Rhode Islands første comedy club, et spillested der præsenterede optrædener af Louis C.K., Dave Chappelle og Joe Rogan. Han co-skabte også Comedy Connection, der åbnede i East Providence i 1989. Han døde den 7. december 1959 i North Hollywood, Californien, af tyktarmskræft, men hans arv lever videre gennem sit arbejde og nuværende samarbejde med Doreen Collins om komedie-skitshowet "Aging Disgracefully."

Se profil

Verificeret Intet krav gjort

Storbritannien

Charlotte McDonnell

Charlotte McDonnell er en komiker fra Storbritannien, født den 1. oktober 1990 i Bath, Somerset. Hun opnåede oprindeligt anerkendelse under navnet Charlie McDonnell og etablerede en betydelig online tilstedeværelse med lanceringen af sin YouTube-kanal 'charlieissocoollike' den 3. april 2007. Kanalen voksede hurtigt og nåede en milepæl på én million abonnenter i juni 2011, hvilket gjorde den til den første britiske kanal, der nåede det antal abonnenter. I denne periode udforskede hun også musikalske veje; udgav et soloalbum med titlen 'This Is Me' i 2010 og deltog i Doctor Who-tema bandet Chameleon Circuit fra 2009 til 2011, samt var involveret i det kortlivede musikprojekt Sons of Admirals indtil maj 2011. Hendes karriere fortsatte med forskellige samarbejder. Fra 2015 til 2016 co-hosted McDonnell YouTube morgenprogrammet 'Cereal Time' sammen med Jimmy Hill. Mellem 2013 og 2014 instruerede hun en række kortfilm. I december 2018 afsluttede hun sine regelmæssige YouTube-opdateringer, men forblev aktiv i andre kreative felter. Hun flyttede til Toronto, Canada i 2017. En betydelig udvikling fandt sted i januar 2023, da hun offentligt annoncerede, at hun er en transkvinde, og bruger hun/de pronomen. Efter denne meddelelse begyndte hun at streame på Twitch under brugernavnet coollike. Lige nu er Charlotte McDonnell kendt for at være medvært på comedy-podcasten 'What's All This Then' sammen med Libby Watson. Hun fungerer også som producer og vært for podcasten, der fokuserer på emner relateret til Storbritannien og udgiver episoder ugentligt, hver af dem varer cirka 120 minutter. Indtil videre er der udgivet 80 episoder. Podcasten har haft adskillige gæster, herunder Brendan James, Max Read, Alec Robbins, Jamie Loftus og Demi Lardner, der diskuterer forskellige britiske kulturelle fænomener som 'Ghostwatch', 'The Wicker Man', 'Neopets', 'Boohbah' og 'Keeping Up Appearances'. Hun optrådte også som gæst i podcasten 'International Waters'. McDonnell anbefaler både 'What’s All This Then' og ‘Be Gay Solve Crimes’ podcasts, hvilket viser hendes fortsatte engagement i podcastverdenen.

Se profil

Verificeret Intet krav gjort

Storbritannien

Eric Morecambe

Eric Morecambe, født John Eric Bartholomew den 14. maj 1926 i Morecambe, Lancashire, var en britisk komiker og entertainer. Han brugte scenenavnet 'Morecambe', afledt af hans hjemby. Hans fødselsjubilæum vil blive markeret i 2026. Han døde den 28. maj 1984 i en alder af 58 år. Fra en tidlig alder udviklede han en karriere som både komiker og entertainer, og opnåede succes i mange talentkonkurrencer, bemærkelsesværdigt en afholdt i Hoylake i 1940. I en alder af 14 år forlod han skolen i 1940 og startede et double act med Ernest Wise. De mødtes på variety theatre-kredsløbet omkring 1940 og debuterede på Liverpool Empire i 1940. Partnerskabet blev kortvarigt afbrudt af Anden Verdenskrig; han tjente som en Bevin Boy (kulminer) fra maj 1944, hvor han arbejdede i Accrington i 11 måneder før han blev sendt hjem på grund af helbredsproblemer. De antog scenenavnene Morecambe og Wise, inspireret af George Formby og Ernie, der forkortede sit efternavn. Partnerskabet varede indtil Morecambes død i 1984. Comedyduoen Morecambe og Wise medvirkede i tv-programmer som 'Sunday Night at the London Palladium' og 'Double Six', og de var hovednavne i serien 'Two of a Kind' (1961-1968), der blev sendt af Associated Television; i 1963 optrådte The Beatles som gæster i programmet. Deres skifte til BBC i 1968 førte til enorm popularitet, hvor Eddie Braben blev deres primære manuskriptforfatter fra 1969, hvilket markerede en 'gylden æra' for showet. 'The Morecambe & Wise Show' blev utroligt populær og tiltrak kendte personer, der var ivrige efter at optræde; en berømt sketch involverede Eric, der parodierede dirigent Andre Previn som 'Andrew Preview'. Mellem 1968 og 1977 præsenterede BBC deres årlige juleforestillinger, der blev til vigtige tv-begivenheder; juleudsendelsen i 1977 havde et seerantal på over 28 millioner seere. De optrådte over 1.000 gange i Morecambe, der betragtes som deres 'åndelige hjem'. Morecambe blev generelt anset for at være den sjovere af de to, mens Wise spillede den lige mand. De brugte 'Bring Me Sunshine' som deres temasang fra 1969. Juleespecialen i 1983 for ITV markerede deres sidste optræden som et team. Han medvirkede i 'Night Train to Murder' (1983), der blev sendt i 1985, og spillede også i 'The Passionate Pilgrim'.

Se profil

Verificeret Intet krav gjort

Storbritannien

Mark Gatiss

Mark Gatiss, født den 17. oktober 1966 i Sedgefield, Durham, England, er et mangefacetteret engelsk talent. Han fungerer som skuespiller, komiker, manuskriptforfatter, instruktør, producer og romanforfatter. Hans forældre var Winifred Rose O'Kane og Maurice Gatiss. Gatiss gik på Heighington Church of England Primary School og Woodham Comprehensive School før han studerede Theatre Arts på Bretton Hall College, University of Leeds. Han har opnået betydelig erfaring i underholdningsbranchen, med skuespillerroller der dateres før 1997 og tidlig skrivearbejde i science fiction-projekter. Gatiss er bedst kendt for sine komiske samarbejder med Steven Moffat, især deres fælles skabelse af The League of Gentlemen . Dette komikerteam, der inkluderede Gatiss, vandt Perrier Award ved Edinburgh Festival Fringe i 1997. Serien, som involverede absurd observationshumor om britisk liv, blev sendt fra 1999 til 2002. Han co-skabte, co-skrev og medvirkede også i The League of Gentlemen . Desuden har han skrevet flere afsnit af Doctor Who , hvor han har bidraget under både Steven Moffat og Russell T Davies, og han spillede Frank Renfield i miniserien Dracula fra 2020. Hans arbejde strækker sig til film og tv, herunder roller i Game of Thrones (2014–2017), Wolf Hall (2015) og Coalition (2015), samt optrædener i film som Victor Frankenstein (2015), Denial (2016), Christopher Robin (2018), The Favourite (2018), The Father (2020), Operation Mincemeat (2021) og Mission: Impossible – Dead Reckoning Part One (2023). Gatiss’ karriere har været præget af betydelig anerkendelse. Han modtog to Laurence Olivier Awards, hvoraf han vandt i 2016 for *A Month in the Country* og igen i 2023 for *The Motive and the Cue*. Han har desuden en BAFTA TV Award, en Primetime Emmy Award og en Peabody Award. Han er kendt for at have portrætteret Mycroft Holmes i BBC-serien *Sherlock* (2010–2017), herunder en mindeværdig optræden i "Sherlock: The Abominable Bride" (2016). Andre bemærkelsesværdige roller omfatter Menenius i Shakespeares *Coriolanus* (2013) og Kong George III i en genoplivning af Alan Bennetts *The Madness of George III* (2018). Han har også udforsket forskellige genrer, med optrædener i den mørke komedie ‘Nighty Night’ og sci-fi komedien 'Clone'. Siden 2014 har han co-skabt og medvirket i serien 'Inside No. 9', og han har været vært for programmer som 'Hunting Ghosts with Gatiss and Coles' (2022) og 'In Search of Dracula with Mark Gatiss' (2020), hvilket demonstrerer hans fortsatte tilstedeværelse i fjernsynet.

Se profil

Verificeret Intet krav gjort

Storbritannien

Simon Bird

Simon Bird, en komiker, skuespiller og instruktør, stammer fra Storbritannien og blev født den 19. august 1984 i Guildford, Surrey. Han gik på Cranmore School, West Horsley, efterfulgt af Royal Grammar School, Guildford, og til sidst Queens' College, Cambridge, hvor han studerede engelsk og var formand for Footlights. Senere fik han en Master of Arts-grad fra Birkbeck College med speciale i kultur- og kritisk studier. Igennem 2007 og 2008 inkluderede Birds tidlige karriere inden for komedie optrædener med 'The House of Windsor' ved Edinburgh Festivalen, samt deltagelse i Chortles nationale studenterpriser. Han opnåede andenpladsen i konkurrencen i 2008 og fremførte en rutine om sine gentagne deltagelser. Han fik bred anerkendelse for sin portrættering af Will McKenzie i *The Inbetweeners*, et E4 comedy-program der kørte fra 2008 til 2010; efterfølgende film udkom i henholdsvis 2011 og 2014. Denne præstation indbragte ham en British Comedy Award for Bedste Mandlige Nye Komiker i 2008 og Bedste Skuespiller i 2009, og serien blev adapteret til en succesfuld film. Desuden spillede Bird Adam Goodman i *Friday Night Dinner*, en Channel 4-serie der blev sendt mellem 2011 og 2020, med Tom Rosenthal som sin medspiller, der portrætterede en af to brødre med jødisk herkomst. Han medvirkede, skrev og spillede med i tv-sitcomen *Chickens* i 2013, hvor han spillede Cecil. I 2016 stod han for sin debut som instruktør med kortfilmen *Ernestine and Kit*, og fulgte op på dette med sin første spillefilm, *Days of Bagnold Summer*, i 2020. Hans arbejde som instruktør omfatter også tv, herunder instruktionen af sæson 3 af mockumentaryen *Pls Like* og den første sæson af sketchshowet *Ellie & Natasia*. Han er sat til at medvirke i *Star Wars: Starfighter* i 2027. Han har for nylig instrueret *Such Brave Girls* (2023) og medvirket i *Everyone Else Burns* (2023).

Se profil

Verificeret Intet krav gjort

Storbritannien

Tommy Cooper

Thomas Frederick Cooper, der professionelt var kendt som Tommy Cooper, var en walisisk komiker og tryllekunstner. Han blev født den 19. marts 1921 i Caerphilly, Wales, af Thomas H. Cooper, en tidligere sergent i hæren, der senere blev kulminearbejder, og Catherine Gertrude Wright. Hans familie flyttede til Exeter, Devon, da han var tre år gammel, sandsynligvis på grund af helbredsproblemer relateret til kulforurening. Han gik på Mount Radford School for Boys og udviklede en interesse for tryllekunst i en alder af otte år efter at have modtaget et tryllekitsæt fra sin tante Lucy. Fra 1940 tilbragte han syv år i den britiske hær, først som tropper i Royal Horse Guards, og senere som medlem af Montgomerys ørkenrotter i Egypten. I løbet af denne tid, mens han underholdt kammerater med en Navy, Army and Air Force Institutes (NAFI) underholdningsfest, begyndte han at bære en rød fez, der ville blive hans varemærke, efter et publikum reagerede humoristisk på, at han greb den fra en tjener i Cairo. Hans professionelle karriere begyndte juleaften 1947, og kort tid derefter blev han medlem af The Magic Circle. Coopers komikstil centrerede sig om "mislykkede" tryllekunster, ofte præsenteret som spektakulær, koreograferet inkompetence. Denne tilgang viste sig at være mere humoristisk end vellykket tryllekunst. Kritikere betragtede ham som en 'stram' person økonomisk, og han var kendt for sin evne til at få folk til at grine, ofte delende jokes med publikum. Han giftede sig med Gwen Henty i 1947, og de fik børn ved navn Thomas Henty og Vicky Cooper. Tommy Cooper døde den 15. april 1984 i en alder af 63 år; hans død skyldtes et hjerteanfald under en optræden af hans 'berømte tryllermantel-sketch' på Her Majesty's Theatre i London, et arrangement der blev set af cirka 12 millioner mennesker.

Se profil