Ernesto Albán
Ernesto Albán Mosquera var en ecuadoriansk skuespiller, musiker og komiker, en af de mest repræsentative skikkelser i det 20. århundredes folketeater i Ecuador. Han blev født i Ambato den 5. juni 1912 som søn af Luis Alfonso Albán Egüez og Dolores Mosquera Veloz, men tilbragte det meste af sit kunstneriske liv i Quito, hvor han boede i mere end fem årtier og blev landskendt. Han begyndte som tangosanger og kom i begyndelsen af 1930’erne med i teaterkompagnier i Quito som Vásconez-Merizalde og Moncayo-Barahona, først i små roller, netop som lydfilmen begyndte at trække publikum væk fra det traditionelle teater. Han satte stykker op som Alberto Novións En un burro tres baturros, Felipe Sassones A campo traviesa og Argentino en Madrid samt franske vaudeviller og spanske komedier af Carlos Arniches, Linares Rivas, Joaquín Dicenta og Jacinto Benavente, og turnerede med stor succes i hele Ecuador. Vendepunktet i hans karriere kom, da han forenede indflydelsen fra Charlie Chaplin med værket af den ecuadorianske forfatter Alfonso García Muñoz, hvis Estampas de mi ciudad karikerede Quitos skikke og hverdagsliv. Ud fra det skabte han Don Evaristo Corral y Chancleta, figuren der fulgte ham resten af karrieren, og med den grundlagde han Estampas Quiteñas, humoristiske og satiriske sketches om landets sociale og politiske liv. På scenen fik Don Evaristo selskab af Jesusa (Lastenia Rivadeneira), Marlene (Chavica Gómez) og Sarzosa (Carlos Vásconez, senere Oscar Guerra). Estampas turnerede i landet, hyldede de almindelige ecuadorianeres dyder og gjorde samtidig ironisk grin med skiftende regeringers fejl. Albán var også med i kompagniet Gómez-Albán sammen med skuespillerinden Olimpia Gómez og sin hustru, Chavica Gómez, der opførte komedier, vaudeviller og musicals. I 1960’erne og 1970’erne var han medproducent på og spillede i mexicanske film, blandt andre Contra viento y marea (1962), División narcóticos (1963), Los fenómenos del fútbol, La sonrisa de los pobres, En la mitad del mundo og Las chivas rayadas (1964), Fiebre de juventud (1966), Bromas S.A. (1967) og Santo contra los secuestradores (1973), og han spillede Alejandro i den ecuadorianske film Dos para el camino (1981). Ernesto Albán døde i Quito den 22. juli 1984, 72 år gammel. Tusindvis af mennesker kom for at vise ham den sidste ære, mens hans lig lå på lit de parade i Teatro Sucre, og han er begravet på Parque de los Recuerdos i Quito.
