Alessandro Bergonzoni
Alessandro Bergonzoni, født i Bologna, Italien, den 21. juli 1958, er en mangefacetteret kunstner. Han definerer sig selv som komiker, skuespiller, dramatiker, forfatter, humorist, cabaretkunstner, visuel kunstner og sangskriver. Hans tidlige karriere involverede et samarbejde med Claudio Calabrò, og han deltog i Accademia Antoniana før han fik en juridisk embedseksamen. Bergonzoni debuterede i 1982 med teaterforestillingen 'Scemeggiata'. Han betragtes som en førende figur inden for italiensk eksperimenterende komedie og teater, kendetegnet ved surrealisme og sproglige leg. Hans sceniske værker udforsker hyppigt surrealistiske og paradoksale situationer, ofte med inddragelse af absurditet og afvisning af virkeligheden som en kunstnerisk reference. Bemærkelsesværdige produktioner inkluderer 'Madornale 33', 'Trascendi e sali' og 'Urge'. Han har skrevet og optrådt i over femten teaterforestillinger, hvor han selv har instrueret og designet scenen. Han opnåede national anerkendelse efter at have deltaget i Maurizio Costanzo Show i 1985 og senere deltog i 'Il bello della diretta' i 1986. Ud over teater strækker Bergonzonis arbejde sig til litteratur og billedkunst. Han har udgivet flere bøger, herunder 'Le balene restino sedute', som indbragte ham Den Gyldne Palme i Bordighera i 1989, og 'Aprimi cielo'. Han har også medvirket i film som 'Pinocchio' (2002) og 'Quijote' (2006). Siden 2005 har han præsenteret installationer og udstillinger, der udforsker begreber som 'Crealtà.' Han bidrager regelmæssigt til italienske aviser og magasiner som La Repubblica og Corriere della Sera, hvor han skriver klummer som ‘il s’abato di Alessandro Bergonzoni’ og 'Aprimi Cielo'. Bergonzonis arbejde berører ofte sociale spørgsmål, herunder sygdom, koma, fængsliv og fred. Han har modtaget adskillige priser, herunder Premio della Critica (2004-2005), Saint Vincent-prisen, Gradara Ludens-prisen (1995) og Premio Nazionale Cultura della Pace i 2022. Han fortsætter med at optræde, og der er planlagte forestillinger på spillesteder som Teatro Romano i Verona (2026) og Teatro Duse i Bologna for Giornata dei Risvegli (Vågnedagen) til støtte for komaforskning.
