Christian De Sica er en italiensk kunstner, der spiller rollen som skuespiller, komiker, sanger, entertainer, instruktør, manuskriptforfatter og tv-vært.
Christian Geo Heltboe, der professionelt er kendt som Geo, er en dansk komiker. Han blev født den 12. august 1975 i Gug nær Aalborg. Hans komiske karriere begyndte i 1996 på Café KlosterTorvet i Aalborg. Efter studier i engelsk på Aalborg Universitet flyttede han til København i 1999 og begyndte at optræde på stand-up scener der. Geos tidlige karriere inkluderede at vinde Denmark Cup Stand-up i 2000 og det danske Stand-up Mesterskab samme år. År 2000 viste sig at være betydningsfuldt for Geo; han samarbejdede med Anders Matthesen om radioprogrammet Oraklet og spillede rollen som Aikiko i tv-serien Kissmeyer Basic . Gennembruddet kom i 2002 som en del af stand-up showet Den ægte vare , der medvirkede Rune Klan, Jacob Tingleff, Mick Øgendahl, Anders Matthesen og Carsten Eskelund. Showet oplevede betydelig succes og kørte i 24 udsolgte forestillinger. Geo fortsatte med at udvide sit repertoire og optrådte i Talegaver til børn i 2003, den danske version af Shooting Stars i 2004 og som vært for Zulu Bingo i en sæson i 2004. Han optrådte også i programmer som Rundfunk og Katapult det år. Geo’s alsidige karriere omfatter scenespil, hvor han debuterede på Bellevue Teatret i 2006 i stykket Ordet Er Mit . Fra 2006 til 2009 bidrog han med klummer og skjulte kamera-videoer til Ekstra Bladet og skabte web TV-kalenderen Ekstra Bladets Jul i 2007. Han udgav sin første one-man show, Geo’s Garage , på DVD i begyndelsen af 2006, efterfulgt af Ego Geo på DVD i 2008. I 2009 optrådte han i en episode af Klovn og bidrog med en novelle til børnebogen Stå Op Historier , der indeholdt politisk kommentar. Han turnerede med one-man showet Mit Indre dyr samme år og optrådte i serien Hvor fanden er Herning . Geo skrev bogen Ikk for sjov - om kemo og comedy i 2013 om sin oplevelse med testikelkræft og har efterfølgende holdt foredrag om emnet. Han blev udnævnt til kulturambassadør for Aalborg Kommune i 2015 og udgav bogen Hva' så nu i 2017, der undersøger livet efter alvorlig sygdom, efterfulgt af en turné med Thomas Skov Gaardsvig baseret på bogen i 2018. Han skabte også podcast-serien Far, der er noget vi skal tale om med Thomas Skov i 2018.
Christian Hölbling, født den 21. juni 1972 i Bruck an der Mur (Steiermark), er en mangefacetteret østrigsk entertainer. Han er anerkendt som cabaretkunstner, komiker, sanger og forfatter. Efter at have afsluttet Handelsakademie Bruck/Mur i 1991, fulgte han forskellige kreative veje, herunder tidlig cabaretoplevelse på skolen, samfundstjeneste i et hjem for handicappede, arbejde som journalist for en dagblad, grundlæggelse af et kulturmagasin og programplanlægning ved Kunsthaus Mürzzuschlag. Han deltog også i seminarer med fokus på klovneri, komedie, pantomime, objekttheater og stemmetræning. Siden 1991 har han arbejdet som solo cabaretkunstner. Hölblings karriere er præget af adskillige priser og varierede projekter. I 1992 modtog han Nachwuchspreis Grazer Kleinkunstvogel for sin første forestilling, 'G’schichterln für’s Herzerl'. Fra 1998 til 2020 var han involveret med Rote Nasen Clowndoctors som Dr. He udviklede karakteren Helfried, en sadistisk studievejleder, fra 2000, hvilket er blevet centralt i hans arbejde og har modtaget adskillige priser, herunder Tollwood-Künstlerpreis (2000), Trophée Perrier Comedy Award (2000) og Wiener Kabarett Förderpreis (2001). Han instruerede Internationale Humorfestival Velden fra 2009 til 2018 og har siden 2016 regelmæssigt været vært for talkshowet 'Helfrieds Strenge Kammer' i sin Helfried-persona. Hölbling fortsætter med at skabe og optræde. Han har udgivet en månedlig klumme kaldet 'Gedankenspiele' i Kleine Zeitung siden 2016, og udgav albummet 'Lieder nahe am Wasser' i 2019. Hans bog 'Ins Astloch gemurmelt' udkom i 2020, efterfulgt af cabaretprogrammet 'Deppendiplom' i 2021. Han bor aktuelt i Kärnten siden 2001, og co-hoster 'Late Night im Hafen' med Maria Weichesmüller siden 2024. Et 25-årsjubilæumsprogram for Helfried-karakteren, 'Helfried - Unverändert NEU!', er planlagt til 2025 med Maria Weichesmüller, og hans nye soloprogram, "Der Wechselseitige," udforsker temaer som oprindelse, identitet, sprog, politiske myter og personlige dybder. En anmeldelse i Kleine Zeitung (6. marts 2026) kaldte hans optræden 'absolut anbefalelsesværdig'.
Christian Marin, født den 8. februar 1929 i Lyon, Frankrig, var en skuespiller, der nød en lang og varieret karriere. Han begyndte sin kunstneriske uddannelse ved at studere på Beaux-Arts i 1949 før han deltog i Lyon Konservatorium. Selvom han auditionerede for Comédie Française i 1951 uden held, fandt han snart muligheder inden for teaterverdenen. Fra 1953 til 1955 var han en del af Jean Dastés Comédie de Saint-Étienne og begyndte omkring 1955 at optræde på parisiske cabareter. Han tiltrådte Jean Vilars TNP-truppe, hvor han mødte Daniel Sorano og Gérard Philipe, hvilket demonstrerede hans tidlige engagement i scenekunsten. Marin’s filmkarriere begyndte i de tidlige 1960’er med optrædener i film som Les Tortillards (1960), Le Tracassin ou Les Plaisirs de la ville (1961), La Belle Américaine (1961) og All the Gold in the World (1961). Han fortsatte med at optræde i en række film, herunder L'honorable Stanislas, agent secret (1963) og Bebert og toget (1963). Anerkendelse kom med Pouic-Pouic i 1963. Måske var hans mest betydningsfulde bidrag at portrættere Marskal Albert Merlot i de første fire afsnit af filmserien Le gendarme de Saint-Tropez , fra 1964 til 1970. Han spillede også som løjtnant Ernest Laverdure i tv-serien Les Chevaliers du ciel mellem 1967 og 1969. I løbet af sin karriere optrådte han i cirka halvfems film instrueret af Claude Autant-Lara, Costa-Gavras og Yves Robert. Marin’s arbejde rakte ud over film og fjernsyn; han optrådte i omkring fyrre teaterstykker, og indspillede adskillige 45 RPM plader mellem 1963 og 1972. Han afslog en femte rolle i Le Gendarme et les Extraterrestres i 1978. Senere i sin karriere medvirkede han i Le Gang des Seniors fra 2010. Han co-skrev sine erindringer, Mémoires d’un chevalier du ciel , med Gilles Antonowicz. Christian Marin var medlem af Alphonse Allais Akademiet og var gift med Monique i seks tiår; de havde fire børn og otte børnebørn. Han døde den 5. september 2012 i Paris og efterlod sig en arv som en alsidig skuespiller, bedst kendt for sin rolle som 'Merlot' i Le gendarme filmserien og sit sidste optræden i Dead Man Talking (2012).
Født i Ottawa, Ontario, den 23. december 1972, var Christian Potenzas forældre Anne (født Clement) og Joseph Potenza; han er en canadisk skuespiller, komiker og lærer. Hans karriere begyndte i 1997 med en tv-optræden som Jimmy i serien *Riverdale*, efterfulgt af en rolle som Rudy i tv-filmen *Naked City: Justice with a Bullet* fra 1998. Han har siden opnået adskillige skuespillerroller, herunder optrædener i *La Femme Nikita* (1999), *Jett Jackson* (2000-2001), *Degrassi: The Next Generation* (2001) og *Flashpoint* (2011). Potenza havde også en rolle som Barry Kirkbride (ung) i en episode af *Destins croisés* i 2000, og portrætterede Chas Chandler i tv-filmen *Hendrix* fra 2000, hvilket demonstrerer hans alsidighed på tværs af forskellige genrer. Potenza er især kendt for sit omfattende arbejde som stemmeskuespiller. Fra 2004 til 2010 lagde han stemme til karakterer i animationsserien 6teen, herunder Jude Lizowski. Han lagde også stemme til Brando Beaver og begge Bison Brothers i Pikwik Pack, og Trevor Troublemeyer i Sidekick (2010-2011). Måske er hans mest fremtrædende stemmerolle rollen som Chris McLean i Total Drama-serien, der begyndte i 2007. Han lagde stemme til Chris McLean i Total Drama Island (2007-2012) og fortsatte med at portrættere karakteren frem til 2022, hvilket gjorde ham til en betydelig figur inden for franchisen og indtjente ham anerkendelse som ambassadør for Total Drama. Han engagerer sig aktivt med Total Drama-fanmiljøet online og vedligeholder en YouTube-kanal med relateret indhold og stemmedemoer. Ud over skuespil har Potenza også medvirket i tv-reklamer, hvor han blandt andet har portrætteret en kæmpe gul tandbørste for Listerine og en hund for Fido. I 2007 blev hans hjem renoveret i Colin og Justins Home Heist. Potenza har præsenteret et tilbagevendende segment hver anden uge i The Corcoran Entertainment Show siden 2024; før det var han vært i realityserien Last Car Standing. Potenza har også medvirket i Les Enquêtes de Murdoch (The Murdoch Mysteries) i 2012 og igen i 2024. Christian Potenza portrætterer Ryan Archer inden for rammerne af online-showet But I'm Chris Jericho! I februar 2022 blev der fremsat anklager mod Potenza af Sonya Côté; han benægtede disse anklager i januar 2024 i The Corcoran Entertainment Show.
Christian Keyvier, født den 6. maj 195 2 i den 15. arrondissement i Paris, er en fransk skuespiller, manuskriptforfatter og producent, der også opnåede belgisk statsborgerskab.
Francesco Ingrassia, der professionelt var kendt som Ciccio Ingrassia, var en italiensk skuespiller, komiker, instruktør, manuskriptforfatter, tv-vært og sanger. Han blev født i Palermo, Sicilien, den 5. oktober 1922, i Il Capo-bydelen på via San Gregorio, og forlod skolen efter to måneder for at hjælpe sine forældre, Pietro Ingrassia (murermester) og Nunzia Motta (husholderske). Hans tidlige liv involverede forskellige jobs, herunder frisør, tømrer, skomager og pølsemager. Fra 1938 begyndte han at opføre imitationer af Totò ved private lejligheder, hvilket demonstrerede en tilbøjelighed for humor fra en tidlig alder. Ingrassias karriere begyndte i 1950'erne, oprindeligt med Trio Sgambetta i 1944 sammen med Enzo Andronico og Mimì Ciampolo. Han slog sig sammen med Franco Franchi i slutningen af 1950'erne, og deres partnerskab blev cementeret med *Appuntamento ad Ischia* (Aftale på Ischia) i 1960. Duoen, kendt som Franco e Ciccio, opnåede hurtigt popularitet og arvede legatet fra avanspettacolo, variétéshows og Totò, og blev det foretrukne komiske duo i Syditalien. De optrådte i adskillige film, hvor Franco e Ciccio medvirkede i over 100 film mellem 1960'erne og 1980'erne, og udgav otte til ti film om året som duo. Ingrassia blev ofte betragtet som det 'seriøse' ansigt af den komiske gruppe, mens Franchi spillede klovnen. Ciccio Ingrassias arbejde spændte over forskellige medier. Hans karriere fik et betydeligt opsving i 1960'erne, og han optrådte hyppigt sammen med Franco Franchi. Goldfoot & the Girl Bombs (1966), Don Chisciotte e Sancio Panza (1969), Due Gattoni a Nove Code... e Mezza ad Amsterdam (1971), I Due Figli di Trinita (1971) og Amarcord (1973), som fik en vurdering på 88% på Rotten Tomatoes. Han instruerede også film, herunder 'Billing Order'. Gennem hele sin karriere blev Ingrassia nomineret til flere priser, modtog en Nastri d'argento-nominering i 1974 for Amarcord, vandt en i 1976 for Todo modo og fik en Ciak d'oro-nominering i 1988 for Domani accadrà. Han vandt en David di Donatello i 1991 for Condominio. Ciccio Ingrassia døde i Rom den 28. april 2003 i en alder af 79 år efter at have lidt af respiratoriske sygdomme de seneste to år.
Cicely Courtneidge, født Esmeralda Cicely Courtneidge den 1. april 1893 i Sydney, Australien, var en australskfødt britisk skuespiller og komiker. Hun stammede fra en teaterfamilie; hendes far, Robert Courtneidge, var skuespiller, manager og producent, og hendes bedstefar var Covent Garden opera sanger Cicely Nott. Hendes mor og tre søstre var også skuespillere. Courtneidges scenekarriere begyndte tidligt; hun fik sin professionelle debut i en alder af otte som en fe i *A Midsummer Night's Dream* og sin London-debut som Rosie Lucas i *Tom Jones* i 1907. Hun fortsatte med at optræde i forskellige roller, herunder naive roller i musikkomedier som *The Pearl Girl* (1913). Hun begyndte at optræde i sin fars West End-produktioner i en alder af 16 og fik sin West End-debut i den komiske opera *Tom Jones*. Omkring 1916 begyndte hun at arbejde selvstændigt på grund af sin fars økonomiske vanskeligheder. Cicely Courtneidge blev kendt for sit komiske talent, især hendes mandlige imitationer. Hun og Jack Hulbert optrådte oprindeligt sammen i revyer, og deres partnerskab, der begyndte i 1923 med shows som *Little Revue Starts at Nine O'Clock*, opnåede fremtrædenhed på Londons teaterscene. De medvirkede i revyer som *By the Way* (1925), *Clowns in Clover* (1927) og *The House That Jack Built* (1929). Et populært nummer var en vagt, der sang “There’s Something About a Soldier,” og hun imiterede Noel Coward i revyen *Over the Moon*. Hun medvirkede i 12 britiske film i 1930'erne, herunder *Elstree Calling* (1930) og *The Ghost Train* (1931), samt en Hollywood-film. Hun medvirkede i komedien 'Under the Counter' og musicalkomedien ‘Under Your Hat’, der havde premiere i Liverpool i oktober 1938 og åbnede i Londons West End på Palace Theatre den 24. november 1938. Kritikere roste hendes komiske timing og præstation i 'Under Your Hat', og scener blev endda sendt direkte i fjernsynet af BBC. Hun og Hulbert underholdt tropper med scener fra ‘Under Your Hat’ under Anden Verdenskrig. Hun modtog en CBE i 1951 og blev forhøjet til DBE i 1972, som anerkendelse af hendes bidrag til britisk teater. Hun optrådte i adskillige roller senere i sin karriere, herunder rollen som "Mum" i den første serie af *On the Buses* (1971) og portrætteringen af en ældre lesbisk kvinde i *The L-Shaped Room*. Cicely Courtneidge døde den 26. april 1980 i London, England.
Claes Malmberg er en svensk skuespiller og stand-up komiker, født den 8. april 1961 i Kristine sogn i Göteborg. Hans rigtige navn er Clas-Peder Malmberg, og hans tidlige år blev tilbragt på Heden i Göteborg før familien flyttede til Bergsjön som barn. Han kommer fra en familie med kunstnerisk baggrund; hans far, Gösta Malmberg, var operettesanger, selvom han kæmpede med alkoholisme og forlod familien, da Claes var fem år gammel. Hans morfar var en landmand, der også arbejdede som våbensmed. Malmberg opnåede i første omgang berømmelse som karakteren Ronny Jönsson, der startede med et radioprogram i slutningen af 1980'erne. Han var i oplæring som blikdækker, før han studerede teater på ABF. Han har optrådt med stand-up comedy med Lennie Norman, og sammen værtsede de tv-programmet Måndagsklubben , der senere blev omdøbt til Onsdagsklubben . Han medvirkede også i Parlamentet fra 2000 til 2002 og igen i 2010. Malmbergs komiske stil omfatter en række optrædener, herunder deltagelse i shows som Så ska det låta , Doobidoo , Sing-A-Long og Pratmakarna . Han har turneret som stand-up comedian med Lennie Norman og samarbejdet med instruktør Anders Aldgård om flere forestillinger. Gennem hele sin karriere har Malmberg demonstreret alsidighed i underholdningsbranchen. Han har medvirket i film som Lotta på Bråkmakargatan og Kalle Blomkvist – Mästerdetektiven lever farligt , og han spillede hovedrollen i tv-serierne Saltön (2010) og Vem tror du att du är? (2009). Han har også optrådt i musicals som Les Misérables , Annie , Little Shop of Horrors og Det våras för Hitler . Bemærkelsesværdigt nok deltog han i Let’s Dance på TV4 i 2018 og i Bäst i test i 2017, hvor han opnåede 83 point over fem afsnit. Han har optrådt på scenen ved Gunnebo Gods nær Göteborg og spillede Mr. Manchini i 15 minutes of FAME (2006) og Max Bialystock i The Producers - Det våras för Hitler (2008 og 2009). I 2013 deltog han i Melodifestivalen som en del af gruppen Ravaillacz. Han modtog Guldmasken-prisen for Bedste Mandlige Musicalkunstner i 2009. Han medvirkede for nylig i filmen Dancing Queens (2021). Malmberg har fem børn med fire forskellige kvinder, herunder datteren Perla Rainey-Malmberg (født 2004), og han støtter fodboldklubben GAIS. I sommeren 2026 blev han udnævnt til kunstnerisk leder af Fredriksdalsteatern i Helsingborg, men en aftale brød sammen, og han blev uventet fjernet fra stillingen kort tid efter.
Claire Waldoff, hvis rigtige navn er Clara Wortmann, var en lille tysk kunstner, som han dukkede op i forskellige genrer. Størrelse så sig selv selv som en folkesanger. Hendes musikalske tilbud spænder over et bredt repertoire.
Claudia Tagbo er en fransk-ivoriansk skuespillerinde, komiker og tv-personlighed. Hun blev født den 14. juni 1973 i Abidjan, Elfenbenskysten, og tilbragte sine tidlige år der, før hun flyttede til Chanac, Lozère, Frankrig i en alder af 13 år, hvor hun boede i to år. Derefter boede hun i Alès, Gard, indtil hun fyldte 18 år. Fra en ung alder udviklede Claudia Tagbo en passion for kunst og teater, hvilket skulle forme hendes fremtidige karrierevej. Selvom hun forsøgte at komme ind på Montpellier Konservatorium uden held, fortsatte hun sin uddannelse og fik en kandidatgrad i scenekunst fra Université Paris-VIII efter at have afsluttet erhvervsuddannelser, herunder et BEP og en professionsbachelor i regnskab. Tagbo’s karriere omfatter både dramatiske skuespillerroller og komedie. Hun har arbejdet med instruktører som Stanislas Nordey, Elisabeth Rappeneau, Julien Leclercq og Olivier Dahan, og optrådt i film som Mama Aloko , La Valse des gros derrières , Ma vie n'est pas une comédie romantique og Chrysalis . Hendes tv-arbejde inkluderer roller i Fatou la Malienne , Ma meilleure amie , Le tuteur og R.I.S Police scientifique . Hun begyndte sin stand-up comedy karriere succesfuldt og startede sin rejse som humorist i Jamel Comedy Club i 2006. Fra november 2010 til juli 2012 var hun en del af holdet på Ce soir avec Arthur , og optrådte også i den komiske serie United colors of Jean-Luc i 2011. Hun deltog som deltager i On n'demande qu'à en rire samme år. Claudia Tagbo gør mere end at agere og lave stand-up. Det viser, at hun er god til at være på tv. Siden december 2011 har hun været en hyppig gæst i Vendredi, tout est permis . I 2013 var hun vært for Claudia Tagbo & co , en comedigala til fordel for CéKeDuBonheur-foreningen, og præsenterede også Disco party . Hun talte om sin canceroplevelse i programmet À nous deux i 2014 og bidrog med sangen Kiss and Love for Sidaction det år. Hun er fortsat aktiv i underholdningsbranchen og bygger en karriere, der spænder over skuespil, comedy og tv-optrædener.
Claudine Mercier er en canadisk humorist og komiker, født den 11. marts 1961 i Quebec. Hun begyndte sin karriere i starten af 1980'erne med at synge med Artishows og optrådte også med Norman Iceberg. Mercier dimitterede fra UQAM med en Drama-major i 1989 og deltog i École nationale de l'humour i en alder af 28 år. Hun er kendt som en Québécois komiker, sanger, skuespiller og efterligner, og blev en af Quebæcs mest fremtrædende komikere efter sin dimission. I løbet af sin karriere har hun solgt over 750.000 billetter. Mercier’s komiske stil omfatter stand-up rutiner, karakterer og imitationer. Hun er berømt for sine efterligninger af kendte personer, herunder Sinéad O'Connor, Madonna, Lise Watier, Céline Dion, Lara Fabian, Diane Dufresne, Claire Lamarche og Sonia Benezra. Hendes mest populære imitation er af forretningskvinden Lise Watier, for hvilket hun vandt en Olivier Award; dog stoppede hun med at udføre den kort tid efter en anmodning fra Lise Watier. Hendes første One Woman Show udkom i 1993 og gav hende bred anerkendelse, efterfulgt af et tredje One Woman Show i 2003. Hun har optrådt i Bye Bye i 1990 og 2013, og co-hostede Gala des Olivier i 2001 med Mario Jean. I 2005 fik Mercier sin filmdebut i Idole Instantanée , instrueret af Yves Desgagnés og produceret af Denise Robert, hvor hun spillede fire forskellige karakterer. Hun modtog kritisk anerkendelse i Europa og vandt en Felix-pris i 1998 og tre Olivier-priser i 1999. Efter at have optrådt i 25 år, gik hun på pension omkring tiden for pandemien (omkring 2020) og nød at male og synge under sin pensionering. Hun har altid drømt om at optræde i en musical, der stammer fra barndomsbeundring af Fred Astaire og Gene Kelly. Nu vender hun tilbage til scenen og vil være en del af castet i den quebecoiske adaptation af musicalparodien 'Ménopause,' hvor hun portrætterer Moder Natur, med start i 2025. Forestillingen, instrueret af Danièle Lorain og Alexis Pitkevicht, vil turnere i Quebec, herunder forestillinger i Montreal og Quebec City, og tager fat på temaer som overgangsalderen med humor og ærlighed.
Albanien
1
Armenien
2
Argentina
36
Østrig
27
Australien
52
Aserbajdsjan
1
Bangladesh
1
Belgien
13
Bulgarien
57
Benin
2
Bolivia
1
Brasilien
27
Belarus
2
Canada
125
Den Demokratiske Republik Congo
3
Schweiz
17
Elfenbenskysten
1
Chile
15
Cameroun
1
Kina
8
Colombia
4
Cuba
4
Tjekkiet
7
Tyskland
188
Danmark
17
Den Dominikanske Republik
1
Algeriet
2
Ecuador
2
Estland
5
Egypten
10
Spanien
74
Etiopien
1
Finland
15
Frankrig
214
Storbritannien
365
Georgien
1
Ghana
3
Grækenland
18
Guatemala
1
Kroatien
2
Haiti
1
Ungarn
7
Indonesien
23
Irland
31
Israel
10
Indien
47
Irak
3
Iran
6
Island
4
Italien
136
Jamaica
1
Japan
37
Kenya
3
Sydkorea
20
Kasakhstan
3
Libanon
5
Sri Lanka
1
Litauen
1
Letland
1
Marokko
17
Myanmar (Burma)
1
Malta
1
Malawi
2
Mexico
28
Malaysia
7
Nigeria
19
Nicaragua
2
Nederlandene
2
Norge
12
Nepal
3
New Zealand
9
Peru
2
Filippinerne
35
Pakistan
7
Polen
8
Portugal
7
Qatar
1
Rumænien
1
Serbien
4
Rusland
9
Saudi-Arabien
4
Sverige
101
Singapore
3
Slovenien
4
Slovakiet
2
El Salvador
1
Syrien
1
Thailand
2
Tunesien
4
Tyrkiet
5
Taiwan
1
Ukraine
11
Uganda
7
USA
213
Uruguay
4
Usbekistan
1
Venezuela
5
Vietnam
1
Sydafrika
3
Zimbabwe
1
