Globalt talentkatalog

Komikerkatalog

Gennemse komikerprofiler, biografiske resuméer, oprindelsesland og officielle links.

1588 komikere

Dario Vergassola

Dario Vergassola er en italiensk entertainer med en varieret karriere, der spænder over komedie, skuespil, skrivning, sang og broadcasting. Han blev født i La Spezia i 1957 og begyndte sit arbejdsliv som fabriksarbejder, før han skiftede til underholdningsverdenen. Han opnåede først anerkendelse i 1988, da han deltog i 'Professione Comico' og vandt både publikumsprisen og kritikernes pris. Efter denne succes optrådte han i 'Star 90' i 1989 og arbejdede som korrespondent for 'Il TG delle vacanze' i 1991. Vergassolas komiske stil er blevet fremvist i adskillige italienske tv-programmer. Gennem hele sin karriere har Massimo Vergassola været en fast comedic tilstedeværelse i tv-programmer som 'Maurizio Costanzo Show,' 'Zelig,' 'Mai dire Gol' og 'Quelli che il calcio.' Desuden har han fungeret som vært eller medvært i flere shows, herunder 'Bulldozer,' 'Kilimangiaro,' 'Sei in un Paese meraviglioso,' og han stod i spidsen for to udgaver af 'Concerto del Primo Maggio' i både 2014 og 2015. Vergassolas arbejde som skuespiller omfatter gentagne optrædener som Erminio i 'Dio vede e provvede' og som Pippo Santi i 'Carabinieri.' Hans musikalske output inkluderer studiealbums, nemlig 'Manovale gentiluomo' (1992) og 'Lunga vita ai pelandroni' (1999), og singlen “Mario (Marta),” der sikrede sejr ved Festival di Sanscemo i 1992. Ud over tv og musik har Vergassola etableret sig som forfatter. Han har udgivet flere bøger med anerkendte italienske forlag som Mondadori, Feltrinelli og Baldini & Castoldi, herunder en bog med titlen 'Lunga vita ai pelandroni' i 2000 og sin første roman, 'La ballata delle acciughe,' i 2014. Hans samarbejder omfatter medforfatterskab og medvirken i showet 'Tenera è la notte' i 1996 og turnéer med 'Bimbi belli' sammen med Stefano Nosei fra 1993. I 2013 lavede han en YouTube-video til støtte for LGBTQ+-unge. Han er i øjeblikket planlagt til at vende tilbage til 'Zelig' i 2026 til dets 30-års jubilæum, og fortsætter dermed sin lange og varierede karriere inden for italiensk underholdning.

Se profil

Verificeret Intet krav gjort

Italien

Diego Bianchi

Diego Bianchi è un conduttore tv-sivo, giornalista, ex blogger e YouTuber italiano. Ha speso operato con lo pseudonimo Zoro e, tra le sue varie attività, è noto per aver presentato il programma tv-isivo Propaganda Live.

Se profil

Verificeret Intet krav gjort

Italien

Duilio Pizzocchi

Duilio Pizzocchi, hvis rigtige navn er Maurizio Pagliari, er en italiensk komiker og cabaretperformer født i Bologna i 1957. Fra en tidlig alder demonstrerede han talent for jokes og underholdning. Han begyndte sin karriere i en alder af tyve, hvor han optrådte i radio- og tv-programmer i Emilia-Romagna regionen. Denne tidlige periode så udviklingen af flere karakterer, der ville blive centrale for hans komiske persona, herunder den Ferrarese maler "Duilio Pizzocchi," som til sidst blev hans scenenavn, og “Cactus,” en karakter populær i 1980'erne kendt for at søge lån og ulovlige varer. Pizzocchis komikstil er kendetegnet ved en bred vifte af karakterer, hver med distinkte personligheder og særheder. Ud over "Duilio Pizzocchi" og "Cactus" skabte han "Ermete Bottazzi," en lastbilchauffør, der debuterede i starten af 1990'erne, samt "Donna Zobeide," en parodi på en spåkonder, der opnåede popularitet gennem radioudsendelser, og "La Novella," en bidsk gammel dame, der senere skiftede til sceneforestillinger. Andre bemærkelsesværdige karakterer inkluderer "Eddy Collante," "Stefano Pedrazzi" og "Mefistocchi." Fra 1983 begyndte han at optræde i tv i lokale Emilia-Romagna udsendelser, hvor han yderligere forfinede disse karakterer. Gennem hele sin karriere har Pizzocchi udforsket forskellige performanceområder. Fra 1988 forfulgte han en fuldtids cabaretkarriere og optrådte på teatre, konferencer og festivaler. Han medvirkede i 1992 i dannelsen af den turnéforestilling Costipanzo Show sammen med Andrea Sasdelli (Giuseppe Giacobazzi), som stadig kører. Han har desuden medvirket i adskillige film, herunder Consigli per gli acquisti (1997), Baciato dalla fortuna (2011) og Volevo nascondermi (2020). Hans tv-optrædener omfatter programmer som Zelig, Maurizio Costanzo Show og Quelli che... il calcio. Han var vært for radioprogrammet Il mani-comico med Giacobazzi fra 2005 til 2026 på Radio Italia Anni 60, og er i øjeblikket vært for "Il Manicomico" på Radio Italia Anni 60 Emilia Romagna, der sendes mandag til lørdag. Han udgav bogen med historier Fuori scena. Risate a sipario chiuso i 2020, og medforfattede Quel tesoro di mio figlio med Giuseppe Giacobazzi i 2009. Pizzocchi arbejder også som sports kommentator for amerikansk fodbold.

Se profil

Verificeret Intet krav gjort

Italien

Enzo Iacchetti

Vincenzo Iacchetti, der professionelt er kendt som Enzo Iacchetti, er en italiensk entertainer med en varieret karriere, der spænder over stand-up comedy, skuespil, tv-værtsarbejde og sang. Han blev født den 31. august 1952 i Castelleone og tilbragte sin barndom i Maccagno, Varese provins. Hans forældre var Antonio (1918-1975) og Maria (1926-2016). Tidlige inspirationskilder inkluderede Adriano Celentano, Giorgio Gaber og Enzo Jannacci, hvilket inspirerede ham til at begynde at optræde i kirkehallen. Iacchettis professionelle karriere begyndte med optrædener på pizzeriaer og restauranter til begivenheder som dåb og bryllupper. Han studerede regnskab, men forfulgte det ikke som en karriere, i stedet engagerede han sig i politisk aktivisme som kommunist og fungerede endda som valgt byrådsmedlem i 1971. Fra 1976 til 1978 arbejdede han som grænsemand for Globus rejsebureau i Lugano. I 1978 antog han rollen som programmør og interviewer for Radio Tresa, hvor han håndterede alle programmeringsopgaver. Hans komikerkarriere fik fart i slutningen af 1978, da han begyndte at optræde på Derby Club i Milano sammen med andre komikere som Francesco Salvi, Giorgio Faletti, Walter Valdi, Giobbe Covatta, Malandrino e Veronica og I Gatti di Vicolo Miracoli, et samarbejde der fortsatte indtil 1985. Iacchettis tv-debut fandt sted i 1981 i Il Sabato dello Zecchino. Han opnåede bred popularitet i starten af 1990'erne gennem optrædener i Maurizio Costanzo Show, hvor han blev kendt for sine karakteristiske 'bonsai'-sange – korte, surrealistiske og ofte nonsenskompositioner. I 1991 udgav han et album med disse digte og sange. Fra 1994 til 2026 co-hostede han det populære tv-program Striscia la notizia med Ezio Greggio. Hans arbejde strækker sig ud over fjernsyn; han spillede hovedrollen i filmen Come quando fuori piove i 1995 og har optrådt i adskillige andre shows for Rai, Mediaset og Telemontecarlo. Han lagde også stemme til en hukommelsessvigtende SpongeBob SquarePants i 2009. Iacchettis engagement i sit håndværk demonstreres ved hans fortsatte optrædener på tv og scene, herunder værtsrollen for Velone i 2010 og modtagelsen af 'Riccio d'argento'-prisen i 2010 for sit show Chiedo scusa al signor Gaber, et album med covers af Giorgio Gaber-sange udgivet i 2009.

Se profil

Verificeret Intet krav gjort

Italien

Enzo Maggio

Enzo Maggio, født Vincenzo Maggio den 10. oktober 1902 i Napoli, Italien, var en italiensk skuespiller og komiker. Han stammede fra en stor familie af performere; han havde tolv søskende, og hans forældre var også involveret i kunstens verden. Hans far, Domenico Maggio, var en skuespiller, sanger og teaterinstruktør, der var kendt for at bane vejen for neapolitanske sceneggiata-forestillinger. Enzo Maggio døde i Napoli den 13. juli 1978 i en alder af 75 år. Maggio's karriere begyndte i teatret, med en uddannelse gennem et lærlingeforhold i avanspettacolo-teatre før og under 2. verdenskrig. Han specialiserede sig i macchiette-optrædener, med fokus på pantomime, karakterarbejde og komisk timing. Han var kendt for sine imitationer, især af komikeren Larry Semon (Ridolini). Han optrådte ofte på scenen sammen med sine søskende Dante, Beniamino, Pupella og Rosalia Maggio, ofte i neapolitanske komiske produktioner. Hans kunstneriske uddannelse fandt primært sted på scenen. Efter krigen ændrede Maggio fokus til en produktiv filmkarriere, hvor han ofte spillede karakterroller. Han fik sin filmdebut i 1950 med Ã arrivato il cavaliere! og Vita da cani . Han medvirkede i over 40 film, herunder Lo sceicco bianco (1952) instrueret af Federico Fellini, Totò a colori (1952), og Ulisse (1954). Han samarbejdede også med Totò i La banda degli onesti (1956), og deltog i teaterforestillinger som Napoletani a Napoli (1955-1956) og La Venere coi baffi (1956-1957). Kritikere beskrev hans komiske stil som spontan og karikaturagtig, typisk for gode napolitanske skuespillere. Han medvirkede i film instrueret af Mario Monicelli, Steno, Aldo Fabrizi, Giuseppe De Santis, Mario Mattoli og Renato Rascel. Hans sidste film var Dino Risis Primo amore (1978), der udkom posthumt.

Se profil

Verificeret Intet krav gjort

Italien

Enzo Salvi

Enzo Salvi er en alsidig og talentfuld italiensk skuespiller, manuskriptforfatter og komiker. Født Vincenzo Salvi den 16. august 1963 i Rom, Italien, voksede han op i Ostia-området. Hans forældre er Antonio Salvi (Tony) og Bruna Brunori. Han dimitterede som haveekspert fra et landbrugsinstitut og arbejdede oprindeligt som kommunal gartner. Salvi begyndte sin karriere som cabaretperformer og entertainer. Kolleger opfordrede ham til at følge denne vej på grund af hans hurtige replikker. Han fik sin teaterdebut i 1990 med Plautos Miles gloriosus . I 1991 co-grundlagde han komikerduoen “MAMMAMIA CHE IMPRESSIONE” med Mariano D’Angelo, som siden da har opført adskillige udsolgte shows og vundet kritikernes og publikums pris ved Comic Festival Nazionale i 1993. Han er kendt for karakteren med kælenavnet 'Er Cipolla' (Løget), inspireret af en narkoman, han mødte, mens han ventede på sin kæreste. Han har optrådt i komedier som Balle di Natale , Fiumi di forfora og A qualcuno piace Carlo . Salvi's filmkarriere begyndte i 1999 med Vacanze di Natale 2000 , efterfulgt af optrædener i Body Guards (2000), Merry Christmas (2001), Natale sul Nilo (2002), Natale in India (2003), Le barzellette (2004) og Il ritorno del Monnezza (2005). Han medvirkede også i tv-serien Domani è un'altra truffa (2006) og deltog i Notti sul ghiaccio (2006). Salvi's arbejde har involveret samarbejde med Biagio Izzo og Massimo Boldi, og han medvirkede i komiske film under Carlo Vazinzas instruktion. Han optræder ofte til begivenheder og sammenkomster og samarbejder med Christian De Sica og Massimo Boldi i årlige juleblockbuster-film. Han er populær over hele Italien blandt både voksne og børn. Han er fortsat aktiv i film- og tv-branchen, med optrædener i Il diavolo è Dragan Cygan (2024) og Alberto Sordi secret (2024).

Se profil

Verificeret Intet krav gjort

Italien

Fabio De Luigi

Fabio De Luigi, født den 11. oktober 1967 i Santarcangelo di Romagna, er en italiensk skuespiller, komiker, filminstruktør, tv-vært og tidligere baseballspiller. Han er en tippolitisk nevø af digteren Tonino Guerra. Fra sine tidlige dage demonstrerede han alsidighed, først forfølgende baseball i Serie A1 med Santarcangelo og Rimini før han skiftede til kunstens verden. Han dimitterede fra en kunstskole og fortsatte sine studier på Kunstakademiet i Bologna, hvor han fik en grad i maleri med en afhandling om komedie i nutidig kunstkritik. Denne kunstneriske baggrund informerer hans mangefacetterede karriere. De Luigi begyndte sin komediekarriere i 1990 ved at deltage i konkurrencen 'La Zanzara d'oro', hvor han opnåede en fjerdeplads. Han opnåede hurtigt anerkendelse gennem sit arbejde med Gialappa’s Band i tv-programmet Mai Dire... , både som komiker og vært, og samarbejdede senere med Paola Cortellesi og Mago Forest på 'Mai dire Grande Fratello 2'. Hans komediestil beskrives som både fysisk og intellektuel, men ydmyg, og han skabte adskillige mindeværdige karakterer, herunder Olmo, Fabius, Luigio Guastardo della Radica, Cologno, Baraldi, Medioman, L'Ingegner Cane, Bum Bum Picozza og Petunio. Han imiterede også forskellige tv-personligheder og politikere. Han udgav et album med titlen Olmo & Friends i 2002. Gennem slutningen af 1990'erne og 2000'erne medvirkede De Luigi i adskillige film, herunder Marriages (1998), All the Moron's Men (1999), Johnny the Partisan (2000), Commediasexi (2006), Natale a New York (2006), Natale in crociera (2007), As God Commands (2008) og Many Kisses Later (2009). Han medvirkede også i sitcom'en 'Love Bugs' (2005) og co-hosted 'Apocalypse Show' (Rai 1) og 'Le Iene'. Han har samarbejdet med instruktører som Marco Ferreri, Alessandro D’Alatri, Alessandro Genovesi, Fausto Brizzi og Giovanni Veronesi. Han fortsatte med at spille i film som Gli amici del bar Margherita (2009), Happy Family (2010) og Maschi contro femmine (2010). Han instruerede, co-skrev og medvirkede i 'La peggior settimana della mia vita' (2011) og har siden instrueret film som Tiramisù (2016) og 50 km per Hour (2024). Han filmer i øjeblikket 'La befana vien di notte 2 - Le origini'. Efter 25 år væk fra scenen vender han tilbage til live-optrædener med "BIOL- In Carne e Ossa Tour."

Se profil

Verificeret Intet krav gjort

Italien

Federico Basso

Federico Basso er en italiensk komiker, tv-forfatter, skuespiller og performer. Han blev født i Torino den 1. januar 1975 og er oprindeligt fra Italien. I 1995 afsluttede han sin tekniske uddannelse og fik et diplom som elektroniktekniker (Perito elettronico) fra Giuseppe Peano Instituttet for industriel teknologi i Torino med karakteren 49 ud af 60. Herefter fulgte kunstnerisk træning på Segrates Teaterskole og Milanos Kommunale Skole for Film og TV. Før han blev komiker, omfattede hans erhvervserfaring arbejde som videoredigerer for nyhedsudsendelser på Rete 4 og Italia 1, en stilling han havde fra 1997 til 2004. Basso begyndte sin kunstneriske karriere med teaterimprovisationsshows og deltog i Zelig’s laboratorier. Han opnåede anerkendelse gennem optrædener i comedy-programmerne *Zelig* og *Zelig Off*, både som performer og præsentator, og optrådte på *Zelig* i 2006, 2011-2013, 2021 og 2026. Fra 2007 til 2011 co-hosted han *Zelig Off* sammen med Teresa Mannino. I 2003 tilsluttede han sig Zelig workshops, og i 2004 vandt han Sesto San Giovanni cabaret festivalen, hvor han besejrede Teresa Mannino i finalen. Hans komiske stil er påvirket af amerikanske humor-traditioner, med stand-up komikere som Woody Allen, Jerry Seinfeld og Dane Cook som inspirationer. Han beundrer også Buster Keaton. Selv-ironi danner grundlaget for hans kunstneriske produktion. Federico Bassos karriere omfatter manuskriptarbejde til tv-programmer som *Belli dentro* (2005-2012) og *Crozza Italia* (2006), samt en gæsteoptræden i miniserien *Quelli dell'Intervallo Cafe - Casa Pierpiero* i 2011. Han vandt den femte sæson af comedy showet *LOL - Chi ride è fuori* i 2025 og delte præmiepengene med Geppi Cucciari. I november 2024 blev han ambassadør for de Olympiske og Paralympiske Vinterlege i 2026 og deltog som fakelbærer i Turin den 11. januar 2026. Han har også optrådt i *Geppi Hour* (2007), *Comedy Match* (2024-2026), *Techetechete'* (2024), *DopoFestival* (siden 2026), *The Band* (2022) og *La notte dei fiori* (2026). Han havde for nylig en Comedy Central Presents special i 2026. I øjeblikket arbejder han på et show, der snart vil blive bragt i teatrene, og deler monologer og sketches på sine sociale medieprofiler, hvor han har over 480.000 følgere. Kritikere beskriver ham som en skarp, intelligent kunstner og en observant iagttager af det moderne samfund.

Se profil

Verificeret Intet krav gjort

Italien

Franco Bracardi

Født den 16. marts 1937 i Rom, var Franco Bracardi en italiensk entertainer med mange talenter, herunder skuespil, komponering, klaverspil og stand-up comedy. Han døde i Rom den 28. februar 2005, blot to uger før sin 70-års fødselsdag. Bracardis professionelle liv strakte sig over mange år og involverede musik, tv, radio og film, hvilket cementerede hans ry som en fremtrædende figur i den gyldne æra af italiensk radio og fjernsyn. Bracardi begyndte sit professionelle musikliv i første halvdel af 1950'erne, hvor han arbejdede som jazzpianist på natklubber og fungerede som akkompagnatør. Han blev medlem af beatgruppen The Flippers i 1960'erne, hvor han spillede piano sammen med Lucio Dalla. The Flippers, der også inkluderede medlemmer som Maurizio Catalano, Max Catalano, Benny Amoroso, Fabrizio Zampa, Romolo Forlai, opnåede betydelig succes mellem 1960 og 1966, og vandt endda Cantagiro i 1963 med 'I Watussi'. Han debuterede som skuespiller og komiker omkring midten af 1960'erne på kabaretten 'Setteperotto', sammen med navne som Villaggio, Pippo Franco og Enzo Jannacci. I denne periode komponerede han også sange til Mina, Mireille Mathieu og Raffaella Carrà, herunder Mireille Mathieus “Une chanson,” der opnåede 12. pladsen ved Sanremo i 1968. Bracardi opnåede bred anerkendelse fra 1970 og fremefter gennem sit arbejde på radiovariety-showet 'Alto gradimento', der blev værter af Renzo Arbore og Gianni Boncompagni. I dette program komponerede han musikken, skrev materiale og skabte mindeværdige karakterer som Solforio, Mortification og Pallottino. Han samarbejdede ofte med Renzo Arbore og optrådte i shows som 'Quelli della notte'. Han fortsatte med at arbejde som forfatter for RAI-tv i over ti år og bidrog også til Discoring. Han medvirkede i flere film, herunder Splendori e miserie di Madame Royale, Io la conoscevo bene, fire film med Totò, og bemærkelsesværdigt som Lino Banfis fætter i komedien Vieni avanti cretino fra 1982. Han fungerede som officiel pianist for Maurizio Costanzo i hans langvarige tv-show, 'Maurizio Costanzo Show', hvor han improviserede for at fremhæve eller blødgøre forskellige øjeblikke, og komponerede temasangen 'Se penso a te' til showet i 1985. Han huskes for at have skabt surrealistiske karakterer i radioen og komponeret adskillige succesfulde sange til Raffaella Carrà mellem 1970’erne og 1980’erne, herunder ‘A far l’amore comincia tu’, ‘Ballo ballo’ og ‘Pedro’.

Se profil

Verificeret Intet krav gjort

Italien

Frank Matano

Den italienske entertainer, skuespiller og tv-personlighed Francesco Matano er også kendt som Frank Matano. Han blev født den 14. september 1989 i Santa Maria Capua Vetere, Italien, og har både italiensk og amerikansk statsborgerskab. Hans forældre er af italiensk og amerikansk afstamning, hvilket afspejler en dobbelt kulturel opvækst. Han tilbragte sine teenageår i USA og dimitterede fra Cranston High School East i Rhode Island. Matano begyndte sin karriere online i 2007 med en YouTube-kanal kaldet 'lamentecontorta,' der oprindeligt viste praktiske telefonspræg. Denne kanal opnåede hurtigt popularitet og fik omkring 60 millioner visninger og nåede en million abonnenter i 2008. Han oprettede en anden kanal, 'FRANK MATANO Games,' dedikeret til computerspil i 2013. Matano optrådte første gang i tv i 2009 som korrespondent og præsentator for 'Le Iene.' Senere samme år, i 2010, præsenterede han programmet 'Sky Scherzando?' og deltog på University of Cassino and Southern Lazio for at studere sprog, men opnåede ikke en grad. Gennem hele sin karriere har Matano udvidet sit virke til forskellige roller. Han medvirkede i webserien ‘Lost in Google’ i 2012 og fik sin skuespillerdebut i 'Fuga di cervelli' i 2013, efterfulgt af roller i Paolo Ruffinis film 'Tutto molto bello' (2014) og 'Fuga di cervelli' (2013). Han har også arbejdet som stemmeskuespiller for flere animerede projekter, herunder 'Zootopia' (2016), ‘Sing 2’ (2021) og ‘Transformers: Rise of the Beasts’ (2023). I 2015 modtog han Revelation of the Year prisen ved TV Direction Awards. Han var dommer i 'Italia's Got Talent' i 2015 og co-vært for 'Le Iene' i 2016 og 2019. Han deltog i comedyshowet 'LOL – Chi ride è fuori' fra 2021, og spiller i øjeblikket med i Prime Video-serien ‘Gigolò per caso’ fra 2023.

Se profil

Verificeret Intet krav gjort

Italien

Gabriele Cirilli

Gabriele Cirilli, født i Sulmona den 12. juni 1967, er en italiensk entertainer med en varieret karriere. Han identificerer sig som komiker, cabaretkunstner, skuespiller, humorist og forfatter. I dag 56 år gammel begyndte Cirillis professionelle rejse i 1986 som deltager i 'Il gioco delle coppie'. Han studerede efterfølgende på Gigi Proiettis Laboratorium for Sceniske Øvelser, hvilket gav ham en grundlæggende teatertræning. Cirilli opnåede betydelig anerkendelse gennem sine optrædener i forskellige udgaver af 'Zelig', især for sin portrættering af den romerske forstadsgnavre Kruska. Denne karakter inspirerede den mindeværdige catchphrase 'Chi è Tatiana?!?...', som efterfølgende førte til en bog, et teaterstykke og filmen 'Chi è Tatiana?' fra 2001 instrueret af Roberto Campili. Hans skuespillerkarriere omfatter roller i tv-fiktionsserier som 'Scoop' (1991), 'Assunta Spina' (1992) og 'Chiara e Francesco' (2007), samt film som 'Un bugiardo in paradiso' (1998) og 'Matrimonio al sud'. Han deltog også i teaterstykket 'Donna Gabriella e i suoi figli' fra 2006 til 2007, og opførte teaterstykket 'Cirque du Cirill' i 2010. Siden 2009 har Cirilli været medlem af skuespillerholdet i 'Un medico in famiglia', hvor han spiller Dante Piccione. Han demonstrerede sin alsidighed ved at deltage i 'Ballando con le stelle' i 2007 og 'Tale e quale show' fra 2012 til 2017, hvor han imiterede forskellige kunstnere og akkumulerede over 75 imitationer. I 2013 spillede han Claudio Villa i 'Volare - La grande storia di Domenico Modugno'. Han præsenterede comedy talent showet 'Eccezionale veramente' på LA7 i 2016 og spillede Gomez Addams i musicalen 'La famiglia Addams' i 2018 og 2019. Cirilli fortsætter med at optræde, herunder optrædener i 'Tale e Quale Show', hvor han vendte tilbage som fast gæst i 2020, og gennem sit comedy show 'Gabriele Cirilli LIVE'. Han er tilgængelig til events over hele Italien og kendt for sine improvisationsfærdigheder.

Se profil

Verificeret Intet krav gjort

Italien

Ghemon

Giovanni Luca Picariello, der professionelt er kendt som Ghemon, er en italiensk kunstner født i Avellino den 1. april 1982. Han opererer under flere navne, herunder Ghemon Scienz og Gilmar. Ghemon fungerer som rapper, sangskriver og komiker. Hans scenenavn stammer fra Ishikawa Goemon XIII, en karakter fra Lupin the Third-serien. Tidlige kunstneriske bestræbelser omfattede graffiti fra 1995 til 2001, oprindeligt under tagnavnet 'Kal,' som han senere ændrede til 'Esi' på grund af ligheder med en anden kunstner ved navn Kaf. Ghemon’s musikalske rejse begyndte i 1993, da han opdagede hip hop gennem Articolo 31 og OTR, og han kopierede kortvarigt J-Ax's tekster. Han var også fan af Litfiba og Ligabue fra 1993 og fremefter. I slutningen af 1990’erne og starten af 2000’erne deltog han i forskellige kollektiver og projekter, herunder Blue Nox, Unlimited Struggle, 15 barrato (dannet i 1996 med Mobie) og Sangamaro (grundlagt i 1997 med Domenico, også kendt som Domey Blanco). Sangamaro udgav en demo, *Bloodstains*, i 2000. Han fulgte en formel uddannelse og studerede jura på LUISS Universitet i Rom og dimitterede i 2002. Fra 2005 til 2006 var han en del af Soulville-projektet, som udgav hans debut EP, *Ufficio immaginazione*, som gratis download i 2006; denne udgivelse modtog positive anmeldelser og opnåede over 3.000 downloads. Ghemon's karriere inkluderer optrædener ved Sanremo Musikfestival i 2019 med 'Rose viola' og igen i 2021 med 'Momento perfetto,' der opnåede en 21. plads. Han bidrog også til lydsporet til NBA 2K17 i 2017 med sin single 'Adesso sono qui.' I øjeblikket er han stand-up komiker. Hans show, "La Prima Volta. L’Ultima Volta. L’Unica Volta," har premiere i april, efter hans tidligere show, “Una cosetta così,” der kørte fra 2023 til 2024 med over 70 forestillinger og kulminerede med et særligt arrangement på Teatro Arcimboldi i Milano. Dette show, co-skrevet med Carmine Del Grosso, beskrives som en kombination af koncert, monolog og komedie, der ofte indeholder hidtil udgivne sange. Han planlægger sit næste show, med titlen "Varietà," med henblik på en forestilling på Forum di Assago.

Se profil