Heikki Johannes Silvennoinen, en finsk musiker og skuespiller, spillede guitar og skrev sange til flere prominente finske grupper i 1970 'erne og 1980' erne, mens der også blev udgivet solo optagelser. I Finland er han mest kendt som medlem af komedie ensemble Kummeli, hvis selvnavngivne tv-serie premieres i 1991.
Heinrich Eisenbach, født den 10. august 1870 i Wien, var en betydelig kabaretkunstner og grotesk komiker omkring århundredskiftet. Hans forældre var Julius Eisenbach og Pauline Feller, og han havde en storebror, Isidor Eisenbach. Han blev en kendt skikkelse i underholdningsmiljøet i både Wien og Budapest. Eisenbachs karriere begyndte som medlem af Budapester Orpheumgesellschaft fra 1894 til 1914, hvor han var ensemblets stjerne. Han var også kendt under kælenavnet 'Wamperl' og stod på scenen med kunstnere som Josef Modl og Géza Steinhardt. Eisenbachs komik havde groteske træk og figurer fra jødiske bymiljøer, i tråd med den wienerjødiske komik, der dominerede på Budapester Orpheum. Louis Taufstein, Josef Armin og Adolf Glinger skrev hans soloscener og bidrog til hans særprægede optrædener. I 1907 grundlagde han sit eget selskab, 'Eisenbach – Budapester Varieté', og ansatte Armin Berg. Foretagendet blev kortvarigt og lukkede i 1908, hvorefter Eisenbach tog Berg med tilbage til Budapester Orpheum, hvor de sammen udviklede Bergs komiske stil. Fra maj 1910 ledede han desuden 'Possenbühne Max und Moritz' sammen med Adolf Gunger og Otto Taussig, hvor der skulle begynde kabaretforestillinger samme år; omkring januar 1913 var han stadig tilknyttet stedet. Eisenbach var en ‘Jargonvirtuose’, der mestrede slang og jargon. Ud over scenen medvirkede Eisenbach i stumfilm som 'Sami, der Seefahrer' (1916) og 'Hausball beim Blunzenwirt'. Han giftede sig med Anna, som han opførte danse-kupletter med, og senere med Mitzi Telmont (Maria Pfleger), der også var sangerinde. I 1915 forlod han Budapester Orpheumgesellschaft på grund af uenighed om patriotiske og krigsforherligende forestillinger. For at supplere sin indkomst malede han landskaber, som han solgte for 2 gylden stykket. Eisenbach blev behandlet for depression af Sigmund Freud. Han døde den 14. april 1923 i Wien. Som anerkendelse af hans indsats blev en gade i Wien-Hietzing i 1955 opkaldt efter ham, Eisenbachgasse.
Heinz Eckner, en tysk skuespiller og komiker, blev født den 4. maj 1925 i Dresden. Fra 14 års alderen havde han et ønske om at optræde, efter et succesfuldt skolefremførelse. Hans far frarådede dog i første omgang en karriere inden for underholdning og insisterede på, at han lærte et fag. Som følge heraf gennemgik Eckner en læretid som elektriker, mens han samtidig studerede skuespil. Under Anden Verdenskrig optrådte han ved 'bunte Abende' (varietéshows) som en 'Sketch-Offizier'. Efter krigen optrådte han på teatre i Berlin, Hannover og Hamborg og opnåede succes som operettebuffo. Eckners overgang til komiske roller skyldtes praktiske hensyn; en tiltagende vægt forhindrede ham i at optræde sammen med en 'for spinkel' sopran. Hans tv-karriere begyndte med et tilfældigt møde i Radio Bremens cafeteria i 1968, hvilket førte til et samarbejde med Rudi Carrell og et jobtilbud efter han havde fortært fem kalvefileter. Han blev kendt for det tyske tv-publikum som assistent i Carrells 'Rudi Carrell Show', og opnåede efterfølgende yderligere berømmelse gennem optrædener i 'Am laufenden Band Carrells' og 'The Rudi Carrell Show'. Fra 1974 til 1979 blev han bredt anerkendt som Rudi Carrells sketchpartner i ARD quizshowet 'Am laufenden Band', hvor han ofte spillede en godmodig, lidt klodset birolle. Han arbejdede sammen med Carrell i over 70 shows og optrådte i en film med ham. Mellem 22. april 1981 og 1983 var Eckner vært for ZDF-programmet 'Ein Wort aus Musik,' instrueret af Hans Rosenthal. Denne serie, hvor seerne sendte løsninger på ord udledt af sange ind, tiltrak hundredtusindvis af bidrag og toppede ZDF's rangliste. Han optrådte også i flere tv-serier, herunder mindre roller i "Derrick" og "Die Schwarzwaldklinik," og udgav fire bøger og adskillige plader. I midten af 1970'erne købte han en lille gård i Wachendorf og blev nabo til Rudi Carrell. Han var gift med Renate ( 1934) og havde tre børn: Gudrun ( 1957), Hans ( 1958) og Frank ( 1966). Heinz Eckner døde den 30. maj 2012 i en alder af 87 år og tilbragte sine sidste år på et plejehjem i Achim.
Helen Paul, en nigeriansk entertainer, forfølger komedie, sang og skuespil. I standup-kredsløbet hedder hun Tatafo, og hendes usædvanligt høje stemme får hende til at lyde som et barn.
Helga Hahnemann, en tysk entertainer, cabaretkunstner, sanger og skuespillerinde, blev født i Berlin-Wilhelmsruh den 8. september 1937 og døde i Berlin-Buch den 20. november 1991. Hun var den yngste af fire børn. Hendes talent for komedie blev opdaget, mens hun stadig gik i skole. Fra 1956 til 1959 studerede hun på Ernst Busch Akademiet for Dramatisk Kunst i Berlin-Niederschöneweide, som hun deltog i som Schauspielschule. Denne uddannelse forberedte hende på en karriere inden for scenekunsten. Hahnemann begyndte sit professionelle liv med en scene debut i 1959 hos cabaret ensemblet Leipziger Pfeffermühle. Hun vendte tilbage til Berlin omkring 1961 eller 1962, med fokus på cabaret og komedie. Efter 1962 optrådte hun hyppigt i tv og radio. Fra 1969 blev hun fast medlem af det tyske fjernsynsselskab (Deutscher Fernsehfunk). Hun var kendt for sine optrædener i satiresk komedieshowet 'Tele-BZ,' hvor hun optrådte sammen med Ingeborg Krabbe, Ingeborg Naß, Hans-Joachim Hanisch og Sergio Günther, og medvirkede i over 30 afsnit. Hendes arbejde på 'Tele-BZ' indbragte hende Kunstprisen fra den frie tyske fagforeningsorganisation (FDGB) i DDR. Hahnemann opnåede betydelig popularitet i Østtyskland i slutningen af 1970'erne, kendt for sin "Berliner Schnauze", eller Berliner direktehed. Hun var vært for 'Helgas Top(p)-Musike' på Berliner Rundfunk fra den tid, og havde hits som 'Wo ist mein Jeld bloß geblieben,' 'Jetzt kommt dein Süßer,' og 'U-Bahn-Beat.' Hun præsenterede også regelmæssigt variety showet 'Ein Kessel Buntes' og spillede roller som Erna Mischke i tv-drama serien Maxe Baumann fra 1976 til 1980, og stedmoderen Marianne i eventyrfilmen Aschenbrödel fra 1976. Hun lavede stemmeoverdubning for Yvonne Jensen i tre af Olsen-Banden filmene. Hahnemann modtog Kunstprisen fra DDR i 1982 og den Nationale Pris fra DDR for Kunst og Litteratur III. Klasse i 1987. Hun blev diagnosticeret med lungekræft i november 1991, kort før sin død i en alder af 54 år. Til hendes minde blev 'Goldene Henne' prisen oprettet i 1995, og det lokale kulturcenter i Schöneiche, hvor hun boede, blev omdøbt til Helga-Hahnemann-Haus.
Helge Olof Skoog, født den 6. august 1938 i Borås, var en svensk skuespiller og komiker. Hans forældre var Carl Axel Skoog og Karin Lindahl; hans far var borgmester i Borås. Fra tidlig alder viste han interesse for optræden og begyndte at spille teater som barn. Oprindeligt havde han tænkt sig at blive advokat, men blev opfordret til at forfølge skuespillet efter deltagelse i Varberg Festningslege. Han var med til at grundlægge teatergruppen Rampljus på Borås läroverk i 1957 og gik på Dramatens elevskola fra 1958 til 1961, hvorefter han blev ansat på Dramaten. Hans tidlige karriere involverede samarbejde med Jan Bergquist om satiriske stykker som Ivar Kreugers svindlande affärer (1969) og Buss på sta’n (1970), og han optrådte i flere tv-programmer herunder Hur man blir rik på aktier (1970), Ljuger Gustav Johansson? (1972) og Folke Bengtssons underbara resa (1975). Skoogs karriere strakte sig over årtier og omspændte film, tv og teater. Han medvirkede i *Baltutlämningen* i 1970 og *Near and Far Away* i 1976. I 1980'erne blev han bredt anerkendt gennem sin deltagelse i tv-serien *Teatersport*. Han medvirkede også i forskellige tv-produktioner, herunder *Babels hus* (1981), *Beteendelek* (1981) og *Pengarna gör mannen* (1984). Hans stemmeskuespillerarbejde blev brugt i *Skrotnisse och hans vänner* (1985) og *Exit* (1990). Han spillede hovedrollen i *Allra käraste syster* (1988) og havde en rolle i *T. Sventon praktiserande privatdetektiv* (1989), hvor han især blev kendt for rollen som Ture Sventon, med optrædener i julekalenderen i 1989 og filmen *T. Sventon och fallet Isabella* i 1991. Han fortsatte med at arbejde flittigt gennem 1990'erne og 2000'erne, med optrædener i *Jönssonligan spelar högt* (2000) og *Kommissionen* (2005). Skoogs bidrag til svensk underholdning blev bredt anerkendt. Han modtog Riksteaterns stipendium i 1962, Svenska Teaterkritikers förenings pris i 1993 og H.M. Konungens medalj av åttonde storleken i Serafimerordens band i 2008. Han modtog også Karl Gerhards Hederspris i 1997. Han var vært for P1 Sommar i 1988 og 2004, og var panelmedlem i satireprogrammet Parlamentet fra 1999 til 2008. Desuden fortalte han tv-programmer som Klockan nio hos stjärnorna (februar-marts 2015) og Halv åtta hos mig (2008-2013). Han var tilknyttet Stockholms stadsteater indtil sin pensionering i 1997, og var involveret med Unga Klara og ledede Klara soppteater fra 1988. Helge Skoog døde den 12. december 2025 i Stockholm.
Den tyske kunstner Hella von Sinnen arbejder som tv-vært, taleskuespiller, skuespillerinde, komiker og højtaler for radiospil og lydbøger. Efter hun startede sin karriere på teatret, hun vandt landsdækkende berømmelse ved at moderere showet Alt Intet eller?!! i Fra 1988 til 1992. Siden 2003 har hun været permanent medlem af Rate Team of the Comedy show Genial, og vi satte også pris på deres deltagelse i LGBT-fællesskabet.
Helmut Hoffmann er komiker og kabaretist, der arbejder i Tyskland, og som ved sit portræt af postarbejderen og den typiske borger Hans-Hermann Thielke blev kendt.
Heloísa Périssé, født Heloísa Perlingeiro Périssé de Farias den 19. august 1966 i Rio de Janeiro, er en brasiliansk skuespillerinde, humorist, forfatter og manuskriptforfatter. Hun begyndte sin karriere i 1988 med stykket 'As Guerreiras do Amor' af Domingos de Oliveira, og studerede efterfølgende skuespil på Casa das Artes de Laranjeiras og Teatro Tablado. Hendes tv-debut fandt sted i 1994 med miniserien 'Incidente em Antares,' hurtigt fulgt af anerkendelse som en del af castet i 'Escolinha do Professor Raimundo' samme år. Hun har etableret sig som en betydelig figur i brasiliansk underholdning gennem sit arbejde på tv og teater, og har opnået anerkendelse for sine komiske roller. Périssés karriere omfatter manuskriptarbejde til tv-programmet Sai de Baixo , hvilket demonstrerer hendes alsidighed som en kreativ kraft. Hun opnåede yderligere anerkendelse gennem optrædener i adskillige brasilianske tv-shows og film, herunder roller i 'Os Impagáveis' (1996), hvor hun vandt Mambembe-prisen, og 'Zorra Total' fra 1999 til 2003. Sammen med Ingrid Guimarães skrev og spillede hun med i den langvarige teaterforestilling 'Cócegas,' der havde en tiårig løbetid. Hendes skuespilleriske bredde er tydelig i hendes portrættering af Dercy Gonçalves i miniserien 'Dercy de Verdade' (2012) og hendes rolle som Monalisa i tv-serien 'Avenida Brasil' (2012), for hvilket hun modtog en nomination til prisen for Bedste Birolle. Hun har også medvirket i 'Boogie Oogie' (2014), 'A Lei do Amor' (2016) og 'Segunda Dama' (2014), hvor hun spillede tvillingesøstre. Ud over skuespil er Périssé forfatter og har skrevet bøger som Mãe, Você Não Tá Entendendo og O Diário de Tati . Hun har været en del af hovedcastet i 'Cine Holliúdy' fra 2019 til 2023. I løbet af sin karriere har hun modtaget adskillige priser og nomineringer, herunder to Prêmio Qualidade Brasil-priser, to Melhores do Ano-priser, to Prêmio Extra de Televisão-nomineringer og to Prêmio Shell-nomineringer. Hun var gift med Lug de Paula i syv år; han er søn af Chico Anysio, hvilket gør hende til svigerdatter af den kendte entertainer. Périssé har to døtre, Antônia og Luiza.
Henfil, født Henrique de Souza Filho den 5. februar 1944 i Ribeirão das Neves, Minas Gerais, var en brasiliansk tegneserietegner, karikaturtegner, journalist og forfatter. Almindeligvis kendt som Henfil, begyndte han sin karriere som illustrator og tegneserietegner i starten af 1960'erne, hvor han udgav arbejde i magasinet Alterosa i Belo Horizonte fra 1964. Hans første succesfulde figurer, 'Os Franguinhos,' debuterede i Alterosa og satiriserende hverdagen med nonsens og kritisk humor. Han bidrog efterfølgende til publikationer som Diário de Minas, Jornal dos Sports, Realidade, Visão, Placar og O Cruzeiro. Omkring 1964 blev Henfil aktiv i brasiliansk kultur og bidrog regelmæssigt til Jornal do Brasil fra 1969 og blev en central figur i den satiriske ugeavis 'O Pasquim,' der begyndte udgivelsen i december 1968. Han udgav tegneseriebogen 'Os Fradinhos' i 1970, som præsenterede hans mest anerkendte figurer. Dette arbejde var betydningsfuldt, da det blev den første brasilianske tegneseriebog, der blev udgivet internationalt. Henfils arbejde var præget af politisk aktivisme og kritik af brasilianske politiske institutioner; han skabte fiktive karakterer for at kritisere disse institutioner, herunder Fradim Baixim, hans mest berømte kreation, der ofte er forbundet med frasen 'Top! Top!' Han skabte også serien 'Kirkegården for de Døde' i O Pasquim, hvor han parodierede figurer, der blev opfattet som støttende eller ignorerende over for det militære regime. Henfils karriere rakte ud over tegneserier og omfatter teater, film og tv. Han instruerede og skrev spillefilmen Tanga i 1987 og arbejdede som manuskriptforfatter for tv-programmet Mulher på Rede Globo fra 1980 til 1984. Han skrev også litteratur, herunder Diário de um Cucaracha i 1976. Hans arbejde opnåede popularitet i Brasilien og optrådte i alle større brasilianske aviser på toppen af hans karriere. Han forsøgte at arbejde i USA, men hans arbejde blev anset for at være for aggressivt til mainstream-udgivelse. Henfil døde den 4. januar 1988 i Rio de Janeiro i en alder af 43 år som følge af komplikationer fra AIDS efter en blodtransfusion med forurenet blod. Han huskes som en forsvarer af frihed, retfærdighed og menneskerettigheder.
Henning Schmidtke er en tysk komiker, født den 3. februar 1970 i Northeim. Han tilbragte sin barndom i Hattorf am Harz og afsluttede sin gymnasieuddannelse på Ernst-Moritz-Arndt-Gymnasium i Herzberg am Harz i 1989. Schmidtke fortsatte med at uddanne sig og studerede tysk og engelsk i Göttingen. I denne periode beskæftigede han sig med musikalske aktiviteter, spillede klaver og dannede bands, og bidrog desuden som forfatter til gade magasinet TagesSatz fra 1997 til 2004. Han turnerede i Rumænien i 2002 med chanson-rock bandet 'Schneemann' og modtog støtte fra det tyske udenrigsministerium. Siden 2004 har Schmidtke etableret sig som cabaretkunstner, musiker og forfatter. Han optrådte oprindeligt under navnet 'Kelvin von der Musikpolizei' og opnåede anerkendelse for sit 'Musikpolizei'-program, der indeholdt genfortolkninger af kendte rocknumre på klaver. Dette program indbragte ham Bochumer Kleinkunstpreis i 2004. Han har også skrevet og komponeret materiale til andre kunstnere som Hennes Bender og Ausbilder Schmidt. Fra 2001 til 2010 sørgede han for musikalsk ledsagelse for improvisationsteatergrupper. Hans arbejde strækker sig til radiokomik, hvor han samarbejder med Ramona Schukraft om børneprogrammer som 'Jimmy Böndchen'-serien. Schmidtkes nuværende arbejde fokuserer på at præsentere et generelt optimistisk syn på verden. Fra 2011 har Bastian Pastewka været vært for interview-podcasten 'Schön Reden,' og hans liveforestillinger indeholder programmer som 'No Wumme, No Cry' (som blev vist på 3sat), 'Hetzkasper – zu blöd für Burnout,' 'Egoland' og 'Es ist nicht alles so scheiße, wie du denkst.' Han er også vinder af Trierer Comedy Slam og har været med i Köln-programmet Nightwash. Fra januar 2013 har Bastian Pastewka optrådt som cabaretartist på ZDFinfo’s ‘Berlin Politix.’ Hans bog, 'Es ist nicht alles so scheiße, wie du denkst,' udkom i 2021, og den tilhørende sceneforestilling – en blanding af stand-up comedy og infotainment – er i øjeblikket på turné. Schmidtkes optrædener fremhæver positive udviklinger, som ofte overses af medierne, og bruger statistik til at understøtte hans argument om, at tingene generelt forbedres. Han har for nylig vundet Passauer Scharfrichterbeil i 2024 og modtog ros for at tilbyde et perspektiv, der er i stand til at sprede tillid og optimisme, og han modtog også "Lorscher Abt"-prisen i 2024.
Henri Giraud præsenterer sig selv som fransk komiker, skuespiller og musiker, især kendt for hans Couch imitationer. "Coluche var et uforligneligt geni, min eneste ambition er til på Resurrect på bestyrelserne at hylde ham. Der er kun én Coluche. Jeg er inkarneret af beskedenhed".
Albanien
1
Armenien
2
Argentina
36
Østrig
27
Australien
52
Aserbajdsjan
1
Bangladesh
1
Belgien
13
Bulgarien
57
Benin
2
Bolivia
1
Brasilien
27
Belarus
2
Canada
125
Den Demokratiske Republik Congo
3
Schweiz
17
Elfenbenskysten
1
Chile
15
Cameroun
1
Kina
8
Colombia
4
Cuba
4
Tjekkiet
7
Tyskland
188
Danmark
17
Den Dominikanske Republik
1
Algeriet
2
Ecuador
2
Estland
5
Egypten
10
Spanien
74
Etiopien
1
Finland
15
Frankrig
214
Storbritannien
365
Georgien
1
Ghana
3
Grækenland
18
Guatemala
1
Kroatien
2
Haiti
1
Ungarn
7
Indonesien
23
Irland
31
Israel
10
Indien
47
Irak
3
Iran
6
Island
4
Italien
136
Jamaica
1
Japan
37
Kenya
3
Sydkorea
20
Kasakhstan
3
Libanon
5
Sri Lanka
1
Litauen
1
Letland
1
Marokko
17
Myanmar (Burma)
1
Malta
1
Malawi
2
Mexico
28
Malaysia
7
Nigeria
19
Nicaragua
2
Nederlandene
2
Norge
12
Nepal
3
New Zealand
9
Peru
2
Filippinerne
35
Pakistan
7
Polen
8
Portugal
7
Qatar
1
Rumænien
1
Serbien
4
Rusland
9
Saudi-Arabien
4
Sverige
101
Singapore
3
Slovenien
4
Slovakiet
2
El Salvador
1
Syrien
1
Thailand
2
Tunesien
4
Tyrkiet
5
Taiwan
1
Ukraine
11
Uganda
7
USA
213
Uruguay
4
Usbekistan
1
Venezuela
5
Vietnam
1
Sydafrika
3
Zimbabwe
1
