Chuck - GiggleTimes tegnede komiker, der fortæller vittigheder
GiggleTime til Android
Gratis på Google Play
Hent appen
GiggleTime - vittigheder, komikere og comedyshows GiggleTime
Menu
Opgrader til Premium Indsend en joke Komikere Comedyshows Komikere med flest følgere Om os Ofte stillede spørgsmål Kontakt Tilføj en komiker
Hent appen
Følg os

Juridisk
Privatlivspolitik Servicevilkår Cookiepolitik Refusions- og annulleringspolitik Krediteringer
Log ind
Sprog
Kategorier
Indstillinger
Sprog dansk dansk
Sikker tilstand
Automatisk afspilning af tilfældige vittigheder
Notifikationer
Globalt talentkatalog

Komikerkatalog

Gennemse komikerprofiler, biografiske resuméer, oprindelsesland og officielle links.

Starter med E Verificeret Ryd alle
Viser 61-72 af 79 komikere
Erik Haag, komiker fra Sverige – Roast og fornærmelseskomik
Verificeret Intet krav gjort
Sverige

Erik Haag

Erik Haag, født Lars Erik Edward Haag den 28. august 1967 i Stockholm, er en mangefacetteret svensk personlighed. Han fungerer som programvært, tv-instruktør, manuskriptforfatter, tv-producer, komiker og forfatter. Opvokset på Kungsholmen, boede han senere i Riddarhyttan fra 1980 til 1984 før han flyttede til Sorunda uden for Nynäshamn i 1984. Hans karriere begyndte at få momentum i 1990'erne, hvor han var en del af den indflydelsesrige 'Hassan-gänget' gruppe. Haags arbejde har spændt over forskellige tv-formater. Han har været vært for programmer som Knesset og Lad os gå, og deltog i en semifinale af Melodifestivalen i 2005 sammen med Henrik Schyffert. Han ledte også Roast at Berns i 2009. Fra 2010 til 2011 optrådte han i Landet Brunsås, hvor et kontroversielt segment involverende køb og tilberedning af et marsvin i sidste ende blev fjernet af SVT. Sammen med Lotta Lundgren skabte og er vært for det historiske madprogram Historieätarna, der havde premiere i 2012. Dette samarbejde er fortsat med oprettelsen af julekalenderprogrammet Tusen år till julafton i 2015 og SVT-miniserien Bye bye Sverige i 2017. Haags arbejdsliv strækker sig ud over præsentationer. Han er medejer af produktionsselskabet Brommamamma sammen med Kerstin Johansson og Henrik Schyffert, der står bag shows som Sverige dansar och ler, Sjön suger og Raw Comedy. Han har også opnået anerkendelse i konkurrencepræget tv, hvor han nåede finalen i På spåret med Martina Haag i både 2011 og 2012, vandt det år, og deltog i mesterskabsudgaven (2012-13). Han og Lotta Lundgren har vundet Filip och Fredriks Alla mot alla fire gange, herunder sejre i 2020 og 2021. I øjeblikket fortsætter han med at arbejde som programvært og er i et romantisk forhold med Lotta Lundgren, som han mødte under optagelserne af Landet Brunsås.

Ernst Waldbrunn (1907–1977), komiker fra Østrig – Kabaret
Verificeret Intet krav gjort
Østrig

Ernst Waldbrunn

Ernst Waldbrunn, født Ernst Karl Anton Waldbrunn den 14. august 1907 i Krumau, Bøhmen (nu Český Krumlov, Tjekkiet), var en østrigsk skuespiller og cabaretkunstner. Hans far, Karl Waldbrunn, havde en stilling som embedsmand fra Wien, mens hans mor, Rosa Lederer, kom fra Mies og var datter af en jødisk kul- og tobakshandler. Han tilbragte sin barndom i Brüx, hvor hans far fungerede som distriktsadministrator. Waldbrunn fik en formel uddannelse, der inkluderede studier i jura efter sin fars ønske, hvilket kulminerede i en doktorgrad i jura fra Prag. Han begyndte sin teaterkarriere i 1928 i Teplitz-Schönau, hvor han instruerede og optrådte. Hans tidlige karriere på tyske scener blev dog afbrudt af naziregimets fremkomst. Under sit engagement på Theater Gleiwitz stod han over for en vanskelig situation, idet han blev tvunget til at opføre sig for vagter fra Auschwitz koncentrationslejr på grund af hans klassificering som "jødisk blanding". I september 1944 blev han deporteret til Gleiwitz underlejren i Auschwitz, men lykkedes med at flygte i oktober og fandt tilflugt i Wien. Efter 2. verdenskrig fandt Waldbrunn fornyet succes og optrådte på Simpl Cabaret sammen med Karl Farkas fra 1945. Han opnåede betydelig berømmelse gennem den dobbelte conférencen skrevet af Hugo Wiener, et format opfundet tidligere af Karl Farkas og Fritz Grünbaum i 1922. Han var medlem af Theater in der Josefstadt fra 1946 indtil sin død i 1977. Waldbrunn medvirkede i adskillige film gennem hele sin karriere, herunder ‘Aufschneider’ og ‘Blue Moon’. I 1965 co-forfattede han stykket *Die Flucht* med Lida Winiewicz og opnåede betydelig anerkendelse for sin præstation i hovedrollen. Hans karakteristiske stammen blev et elsket varemærke for hans komiske stil. Han samarbejdede med forskellige kunstnere, herunder Fritz Imhoff, Mimi Shorp, Rosl Dorena, Sepp Löwinger og Elfriede Ott. Han bidrog også til radio udsendelser og manuskriptforfatning, og fra 1955 optrådte han i tv-programmer som 'Bilanzen' og 'Simpl' revuer. En optagelse af hans optrædener med Karl Farkas, 'Karl Farkas & Ernst Waldbrunn - Doppelconférencen', er en del af en ‘Best of Kabarett Edition’. Ernst Waldbrunn døde den 22. december 1977 i Wien. Han var gift med Elfriede Ott fra 1950 til 1964. Kort tid før sin død, i slutningen af september 1977, led han et slagtilfælde. Han er nu mindet med en æresgrav på Wiener Zentralfriedhof, hvilket cementerer hans plads i østrigsk underholdningshistorie.

Eros Vlahos, komiker fra Storbritannien – Dukker og bugtaleri
Verificeret Intet krav gjort
Storbritannien

Eros Vlahos

Eros Vlahos er en engelsk skuespiller og komiker, født i London den 13. januar 1995. Han har britisk (moder) og græsk (fader) herkomst, hvilket afspejler baggrunden for hans forældre, Terry Davy og Spiros Vlahos. Cyberdog butikken på Camden Market, der blev etableret i 1994, drives af hans forældre. Vlahos’ tidlige liv viser en tilbøjelighed mod optræden; han har en yngre bror ved navn Tron Vlahos. Han fik sin første anerkendelse ved at spille Cyril Gray i *Nanny McPhee og det store brag* (2010), samt en portrættering af Jake Farley i *Sommer i Transsylvanien* (2010). Vlahos's indtog i komedieverdenen begyndte i en ung alder. I 2008, da han var 13 år gammel, præsenterede han sine egne komiske rutiner på Edinburgh Festival Fringe. Han anmeldte også julefantasier for The Guardian samme år. Hans komiske talent rakte til radio, hvor han var vært for et program på Radio London, og til tv, hvor han optrådte på CBBC Extra. Som et udtryk for sin dedikation til at pleje spirende komikere, deltager Vlahos i Comedy Club 4 Kids UK's børnekomedieakademiet. Han har haft tilbagevendende roller i tv-serier, herunder rollen som Lommy Greenhands i Game of Thrones og Nico Machiavelli i Da Vinci's Demons (2013-2015), hvor han optrådte i 27 afsnit af sidstnævnte. Han instruerede og skrev den komiske kortfilm Meat Puppet, der havde premiere ved SXSW 2024. Ved SXSW 2024 modtog filmen stor anerkendelse og vandt Special Jury Prize og Audience Award. Han er i øjeblikket ugift og uden børn. Vlahos ærer sine græske rødder ved regelmæssigt at besøge sin fars hjemby i Filiates, Grækenland.

Erwin Grosche, komiker fra Tyskland – Kabaret
Verificeret Intet krav gjort
Tyskland

Erwin Grosche

Erwin Grosche, en komiker og humorist, stammer fra Paderborn, Tyskland. Født den 25. november 1955 i Anröchte, Kreis Lippstadt, er hans fødselsdato genstand for mindre tvivl; hans mor hævder, at det var den 24. november. Han kommer fra en familie med rødder i lokalsamfundet, da hans far var bagermester og hans mor drev den lokale købmand. Hans tidlige liv inkluderede at gå i Volksschule i Berge før han flyttede til Theodorianum gymnasiets skole i Paderborn. Grosches interesse for optræden begyndte tidligt, næret af hans bror Heiko Grosche, som opmuntrede hans passion for teater og kunst. I løbet af sine skoleår fik han hovedroller på Westfälische Kammerspiele i Paderborn og optrådte også på Schloß Neuhaus' friluftscene. Han viste et talent for at skrive i denne periode, hvor han udgav digte og sange i magasiner som DOM. Oprindeligt optrådte Grosche med sin bror, men han gik over til en solokarriere i 1980. Hans arbejde er blevet vist i tv-programmer som 'Die Sendung mit der Maus' og 'Stadt, Land, Fluss,' og han har opretholdt et betydeligt venskab med jazzguitaristen Toto Blanke, hvor de sammen har indspillet adskillige LP'er og CD'er. Gennem hele sin karriere har Grosche skrevet over halvfjerds bøger, herunder børnelitteratur oversat til flere sprog. Han har samarbejdet med skuespillere som Doris Dörrie, Sven Severin og Margarethe von Trotta. Hans komiske stil afspejler ofte hverdagslivet og inkorporerer lydeffekter og observationer om almindelige genstande. Kritikere beskriver ham som en 'großartiger Beobachter' (storartet iagttager) og bemærker hans ærlige og relaterbare arbejde. Grosches humor hviler på sprog, fantasi og en legende tilgang, der dyrker en tæt forbindelse med sit publikum gennem en sympatisk fremtoning. Han har modtaget adskillige priser, herunder den tyske Kleinkunstpreis og Sonderpreis Reif & Bekloppt af Prix Pantheon i 1995, efterfulgt af Morenhovener Lupe og Wilhelmshavener Knurrhahn i 1999, og Kulturpreis der Stadt Paderborn i 2000. Han er desuden protektor for UNICEF PADERBORN siden 2003 og ambassadør for 'Stiftung Lesen' siden 2009. Grosches arv fortsætter med at vokse; hans livsværk blev anerkendt i udstillingen 'Westfälische Kabarettheroen' i 2010. Han har for nylig skrevet 'Das Lesebuch Erwin Grosche' (2024) med introduktioner af Hanns Dieter Hüsch og Walter Gödden, og medforfattet 'Die kleine Fußballschule' (2022) med Peter Menne. En film om hans oplevelser med at teste kager og tærter, instrueret af Wolfgang Dresler og med deltagelse af vokalensemblet 'Anis oder Mandel,' er også blandt hans nylige projekter. Grosche fortsætter med at optræde, hvilket bl.a. ses af hans optræden på Unter-Haus i Bad Hönningen den 19. september 2026, hvor han præsenterede sit cabaret- og varietyprogram "PIPIFAX Deluxe." Han mener, at verden ville være et bedre sted, hvis flere så den gennem hans øjne, med fokus på at drage konklusioner fra store begivenheder og anvende dem på hverdagens situationer.

Esmaeil Yasin (1912–1972), komiker fra Egypten – Fysisk komik
Verificeret Intet krav gjort
Egypten

Esmaeil Yasin

Ismail Yassine, også stavet إسماعيل ياسين, var en egyptisk skuespiller, der var berømt for sine slapstick-komediefilm. Han blev født den 15. september 1912 i Suez. Tidlige vanskeligheder prægede hans liv; hans mor døde, da han var et ungt barn, og hans far, en guldsmed, stod over for økonomiske problemer, der førte til fængsling. Som følge heraf arbejdede Ismail som gade råber og senere som tjener og agent for en advokat. I første omgang havde han ambitioner om at blive sanger ligesom Mohammed Abdel Wahab, men han flyttede til Cairo i begyndelsen af 1930'erne for at forfølge en kunstnerisk karriere. Yassines komiske rejse begyndte med monologoptrædener omkring 1935 og indtjente fire egyptiske pund pr. stykke, inklusive forfatter- og kompositionsgebyrer. Han tilsluttede sig Bade'ah Musabnis dansekompagni og dannede et partnerskab med Abu Al-Saud Al-Ibiary, der skrev hans monologer. Disse optrædener viste sig at være succesfulde fra 1935 til 1945. Hans filmkarriere begyndte i 1939 med Khalaf El-Habayeb . Anwar Wagdi bemærkede hans talent omkring 1944 og castede ham ofte i film. Han blev ofte sammenlignet med Charlie Chaplin på grund af sin slapstickhumor, fysiske komik og udtryksfulde overdrivelse. Hans første hovedrolle kom i filmen Al-Nasih fra 1949. Årene 1952, 1953 og 1954 markerede en gylden æra for Yassine, med et gennemsnit på 16 film udgivet hvert år. I 1954 grundlagde han en komedieteatergruppe med Abu Al-Saud Al-Ibiary, der producerede over 50 stykker frem til 1966. Han samarbejdede ofte med instruktøren Fatin Abd El Wahab og manuskriptforfatteren Abu Al-Saud Al-Ibiary, hvilket resulterede i en række film med hans navn, såsom Esmaeil Yasin i Voksmuseet , Esmaeil Yasin møder Raya og Sakina og Esmaeil Yasin i Hæren . Han medvirkede i cirka 28 film med Shadia mellem slutningen af 1940'erne og 1960'erne, deres sidste samarbejde var Al-Staat Ma Ya'rifush Yakdabu i 1965. I løbet af sit liv optrådte Ismail Yassine i over 166 film. Han døde den 24. maj 1972.

Esteban Navarro, komiker fra Spanien
Verificeret Intet krav gjort
Spanien

Esteban Navarro

Esteban Navarro er en mangefacetteret kunstner fra Spanien, der er anerkendt som skuespiller, humorist, manuskriptforfatter, sanger og medskaber af den komiske duo Venga Monjas. Fra 2006 har Venga Monjas etableret sig inden for det spanske comedy-landskab. I starten havde Navarro ambitioner om en karriere inden for animation og håbede at arbejde for virksomheder som Disney eller Pixar, og han studerede endda Fine Arts på University of Barcelona. Omkring 20 års alderen begyndte han at lave videoer med Xavi Daura og uploade dem til YouTube, hvilket markerede et tidligt skridt i hans kreative rejse. Hans arbejde er udvidet ud over disse indledende online-foretagender og omfatter en række medier. Navarros professionelle karriere omfatter manuskriptforfatning til serien 'Museo Coconut' fra 2010 og efterfølgende deltagelse i forskellige tv-programmer, primært på TV3. Han arbejder på Movistar+ programmet 'Ilustres ignorantes.' Han er humoristisk og spiller musik. Hans forhold til Rigoberta Bandini, der begyndte i 2019, har i høj grad formet hans seneste arbejde. De dannede et tæt personligt og professionelt partnerskab, hvor Navarro co-skrev og komponerede flere af hendes hits, herunder 'Ay, mamá,' som han arrangerede og hun opførte ved Benidorm Fest. Sangen opnåede betydelig succes og nåede nummer 1 på Spotify Top 50 i Spanien. Forholdet til Bandini resulterede i en søn, Nico, født den 2. juni 2020, under pandemien. De formaliserede deres forpligtelse med en borgerlig ceremoni ledet af Ada Colau den 18. maj 2023, efterfulgt af et intimt bryllup den 10. juni 2023. Navarro yder konstant støtte og deltager i de mere intime aspekter af Bandinis kunstneriske projekt, ofte spiller han keyboard i hendes musikprojekter. Hans kreative bidrag har fået anerkendelse; han har modtaget prisforslag for sit arbejde på 'La vida breve' (2023), 'Don Pepe Popi,' og 'V/H/S Viral.' Baseret på 16 film er hans gennemsnitlige vurdering 5.9.

Étienne Grosclaude (1858–1932), komiker fra Frankrig
Verificeret Intet krav gjort
Frankrig

Étienne Grosclaude

Étienne Grosclaude, født Frédéric Étienne Grosclaude i Frankrig, var en mangefacetteret figur kendt som journalist, klummeskribent og humorist. Han begyndte sin karriere ved Le Gaulois og bidrog efterfølgende til et bredt udvalg af publikationer, herunder Figaro, Le Temps, L'Écho de Paris, La Liberté, Gil Blas, L'Illustration, L'Éclair og La Revue des deux Mondes. Grosclaude var også direktør for Le Journal og La République française, hvilket demonstrerede hans engagement i forskellige aspekter af den franske presse. Han skrev oprindeligt under pseudonymet Philidor i Gil Blas og etablerede sig dermed inden for litterære landskab. Grosclaudes komiske produktion var omfattende, primært i form af kronikker udgivet i adskillige aviser og magasiner. Fra 1886 til 1892 udgav han 'Les Gaietés de l'année,' en samling der inkluderede kronikker og nyhedsstof; tidlige bind var illustreret af Caran d'Ache. Hans skrivestil, beskrevet af Jules Lemaître som udvisende "universel respektløshed," "en dialektikers opfindelser" og "tosk elegant," dækkede et bredt spektrum af emner. Han udforskede emner så forskellige som Louis Andrieux, som han sammenlignede med Vidocq og Rocambole i 'Les Gaietés de l'année,' sideløbende med at udgive bøger om præsident Wilson og Transvaal-krigen. Grosclaudes humor var gennemtrængende, selv når han berettede om sine rejser. Betydelige rejser prægede Grosclaudes arbejde. I 1896 begav han sig ud på en mission til Madagaskar med Gallieni, sejlede ombord på Yang-Tsé den 10. august og tilbragte flere måneder på øen. Han rejste efterfølgende til Transvaal med Cecil Rhodes. Hans beretning om Madagaskar afspejlede hans karakteristiske humor, der unikt ironiserede både ham selv og det malagasiske folk, mens han præsenterede sig selv på en legende måde. Grosclaude modtog Légion d'honneur i 1913 og giftede sig med Alice Kohn samme år. Han forfattede adskillige værker i løbet af sit liv, og hans arv fortsætter gennem publikationer som en antologi af Paul Acker, udgivet på fransk den 1. november 2015.

Eugene Levy, komiker fra Canada – Sketchkomik, Parodi
Verificeret Intet krav gjort
Canada

Eugene Levy

Eugene Levy, en canadisk skuespiller og komiker, blev født den 17. december 1946 i centrum af Hamilton, Ontario. Hans forældre var Rebecca Kudlatz og Joseph Levy. Han gik på Westdale Secondary School og McMaster University, hvor han dimitterede med en BA i sociologi i 1969. Levy begyndte sin karriere inden for scenekunst ved at deltage i forestillingen Godspell i Toronto fra 1972 til 1973, og herefter optrådte han på både Second City, Toronto og SCTV. Han er anerkendt for at have portrætteret den velmenende far i American Pie filmserien, hvor han optrådte som Noah Levenstein i alle otte film. Levy opnåede anerkendelse gennem sit arbejde på sketch comedy-serien SCTV fra 1976 til 1984, hvor han hyppigt samarbejdede med andre performere og skribenter. Han portrætterer ofte forvirrede og ukonventionelle karakterer, herunder Earl Camembert, en parodi på den canadiske nyhedsvært Earl Cameron. Han optrådte også i adskillige film i løbet af sin karriere, herunder Foxy Lady (1971), Vacation (1983), Splash (1984), Summer Camp (2024) og andre som Magic Baskets , Bronx à Bel Air , Une journée à New York og Treize à la douzaine 2 . Han er kendt for intelligent, karakterdrevet komedie og samarbejder hyppigt med Christopher Guest, hvor han co-skriver og optræder i fire af hans film: Waiting for Guffman (1996), Best in Show (2000), A Mighty Wind (2003), hvor han spillede Mitch Cohen, og en uspecificeret fjerde film. Han lagde stemme til roller i animerede film som Heavy Metal (1981) og Nos voisins, les hommes (2006), og Le Monde de Dory (2016). Eugene Levy er også kendt for at have medskabt og medvirket i den anerkendte canadiske sitcom *Schitt’s Creek* fra 2015 til 2020, optaget i Canada. Serien handler om Rose-familien og vandt ni Emmy Awards i 2019, hvilket satte en rekord. Han modtog en Primetime Emmy Award i 2020 og blev nomineret i 2019. Han vandt også en Grammy Award i 2004 for *A Mighty Wind*. I 2008 fik Levy tildelt Governor General’s Performing Arts Award; efterfølgende blev han i 2011 udnævnt til Officer af Order of Canada. Han er far til skuespillerne Daniel Levy og Sarah Levy, og han og hans søn grundlagde et produktionsselskab. Eugene og Dan Levy er et far-søn komisk duo og vil co-hoste Emmy Awards den 15. september, og dermed blive det første far-søn duo til at gøre det; det er også første gang en canadier har været vært siden Howie Mandel i 2008. Prisen vil blive sendt live på CTV og ABC.

Verificeret Intet krav gjort
Uruguay

El Bananero

El Bananero, født Adrián Maximiliano Nario, er en uruguayansk-amerikansk humorist, internetpersonlighed, producer og musiker og en af de bedst kendte onlinekomikere i Latinamerikas historie. Han blev født den 12. september 1976 i Elizabeth i New Jersey af uruguayanske forældre, der var gået i eksil i USA under militærdiktaturet i Uruguay. Da diktaturet sluttede i 1985, vendte familien tilbage til Montevideo, hvor han gik i en offentlig skole. Som teenager spillede han i flere rockbands, blandt andre Once Tiros, og i 2001, under den økonomiske krise i Uruguay, flyttede familien tilbage til USA, hvor han senere arbejdede med nedrivning af huse i Miami. Hans komik er bevidst grov. Han begyndte at lave videoer for sjov med venner – satirisk, respektløs og obskøn humor, der gør grin med tabuemner som sex – og indspillede sin første video som »el Bananero« den 18. august 2004. Han oprettede hjemmesiden elbananero.com for at dele dem, og de spredte sig hurtigt via mund til mund. Et år efter YouTubes grundlæggelse åbnede han en kanal der, først med en ny video hver uge, og inden for et år trak hver video 15.000 til 20.000 seere. Han kalder sig selv en »B-kendis«. Han er bedst kendt for sine »trailerazos«, parodi-trailere til Hollywoodfilm med ny lyd og klipning, som El Hombre que Araña (Spider-Man), Harry el Sucio Potter, der fik over hundrede millioner visninger, og El Impotente Hulk. Han lavede også musikparodier som »Ricardo« og »Chica Fina« og falske tv-shopreklamer som »Muñeca System« og »Gaytorade«. Hans parodi på He-Man, Iván el Trolazo, førte til, at hans YouTube-kanal blev lukket efter ophavsretsklager fra Mattel; han åbnede en ny, som nåede en million abonnenter i 2016. På grund af det grafiske indhold bliver hans videoer ofte fjernet, og han uploader censurerede versioner igen. Ud over sine videoer har han indspillet komiske sange, blandt dem »Me enamoré de una prostituta« og »Marrón arruinado« (2005), »Cerveza Melorto« (2006) og »El beso en el chizito« (2007). Siden 2014 har han også turneret i Latinamerika med live standupshows og optrådt i Peru, Colombia, Panama, Costa Rica, Argentina, Ecuador, Mexico, Uruguay, Chile og Bolivia.