Aldo Fabrizi

Født i Rom som Aldo Fabbrizi den 1. november 1905, var Aldo Fabrizi en italiensk entertainer, der arbejdede som skuespiller, instruktør, manuskriptforfatter og komiker. Hans far, Giuseppe Fabbrizi, døde da han var elleve år, og hans mor, Angela Petrucci, arbejdede som frugtsælger fra Tivoli. Fabrizi begyndte sin karriere i 1931 på et forstadsteater i Rom og opnåede lokal succes gennem komiske sketches og monologer, mens han optrådte med 'Reginella'-kompagniet. Han blev en fremtrædende figur i den romerske revue- og avanspettacolo-scene, bidrog til dialektavisen 'Rugantino' og udgav en bog med romerske digte, 'Lucciche ar sole', i 1928.

Fabrizi’s karriere rakte ud over scenen. Han fik sin filmdebut i 1942 med Avanti c'è posto... og opnåede senere betydelig anerkendelse for sin rolle som den heroiske præst, Don Morosini, i Roberto Rossellinis Rom, åben by (1945). Han lagde også stemme til karakterer i film som Maddalena... zero in condotta (1940) og Ladri di biciclette (1948). Gennem 1950’erne og 1960’erne samarbejdede han hyppigt med Totò og Peppino De Filippo, både på skærmen og scenen; Fabrizi og Totò delte et tæt venskab og nød improvisatorisk skuespil sammen. Han instruerede dramaet Immigrants i 1948 og vandt en Sølvbåndspris for sin præstation i Prima comunione (1950) samt en anden for Fars Dilemma . Fabrizi opnåede yderligere succes på scenen med den musikalske komedie Rugantino (1964).

Fabrizis talent og bidrag til den italienske underholdningsindustri blev bredt anerkendt. Han modtog en speciel David di Donatello-pris i 1988 for sin karriere, og vandt to Nastro d'Argento-priser, herunder en for Vi elskede alle hinanden så meget . Han fik også anerkendelse ved filmfestivalen i Cannes i 1952 for bedste manuskript for Betjente og tyve . Hans præstationer skildrede ofte romerske typer som vogneftere og sporvognsbetjenere. Fabrizi turnerede i Europa, Latinamerika og på Broadway og havde kortvarigt Alberto Sordi i sin skuespillergruppe omkring 1937. Han var gift med sangerinden Beatrice Rocchi (Reginella) indtil hendes død i 1981. Efter hans død i Rom den 2. april 1990 udgav Poste italiane et mindesmærke i Aldo Fabrizis ære senere samme år.