Stig Grybe

En svensk entertainer, Stig Rudolf Grybe, blev født i Stockholm den 18. juli 1928; han arbejdede som skuespiller, komiker, forfatter og filminstruktør. Hans forældre var urmager Erik Grybe og Hilma Näsström. Efter at være flyttet fra Stockholm som barn, voksede han op på forskellige steder i Sverige. Han fik sin debut på scenen i et skolefremførelse i Söderköping og overvejede kortvarigt at tilslutte sig teatergruppen Scenklubben i Västerås før han flyttede igen. Han deltog på Calle Flygares Teaterskola i Stockholm fra 1946 og tog forskellige jobs for at finansiere sine studier.

Grybe begyndte sin karriere med filmroller, hvor han debuterede i *Får jag lov, magistern* i 1947 og også optrådte i *Tappa inte sugen* samme år. Han arbejdede med Riksteatern fra 1948 og spillede i *Johanna från Lothringen*. Fra slutningen af 1950'erne til begyndelsen af 1960'erne opnåede han anerkendelse som komiker, hvor han portrætterede karakteren 'Ante Nordlund' i radio. Denne rolle blev udvidet til en tv-serie i 1963 og filmen *Drömpojken* i 1964. Han optrådte i nogle Knäppupp revyer og skabte karakteren "Ante Nordlund från Mobacken" på Casinoteatern, som blev meget populær. En radioserie med Ante blev sendt i 1957, og han havde sit eget tv-program, *Antes Supersjå*, i 1963.

Gennem hele sin karriere har Stig Grybes arbejde primært bestået af sceneforestillinger, tv-serier og film. Han lagde stemme til adskillige animerede produktioner, herunder *101 Dalmatiner* (1961), *Junglebogen* (1967), *Pete's Drage* (1977), *Smølferne* (1981), *Snehvide og de syv dværge* (1982) og *På vej hjem: En utrolig rejse* (1993) og dens efterfølger, *På vej hjem II: Forsvundet i San Francisco* (1996). Drunkelspiel i *Hotel Hunde* (2000). Sammen med Robert Gustafsson og et hold af andre performere medvirkede Grybe i Netflix-filmen *Nyblandad Grogg* fra 2022, en energisk tilpasning af tv-programmet *Grogg*. Stig Grybe døde den 1. februar 2017 i Gävle efter en kort sygdom. Han beskrives som "Sveriges sjoveste mand".