Alex Métayer

Alex Métayer, født Alexandre Marcel Jacques Métayer den 19. marts 1930 i Berre-l'Étang, var en fransk humorist. Hans forældre flyttede familien til Algeriet i 1936, hvor han tilbragte sine formative år, indtil han vendte tilbage til Frankrig i 1945 efter 2. verdenskrig. Han viste tidligt musikalsk talent og vandt en førstepræmie for klarinetspil og arbejdede som musiker, før han forfulgte andre roller som animator, landsbyhøvedsmand og underholdningschef i Club Med.

Métayer begyndte sin karriere i starten af 1960'erne med optrædener på cabareter, og opnåede stor opmærksomhed ved at åbne for Georges Brassens på Bobino i 1964. Han fortsatte med at udbygge sit ry ved at deltage i radioprogrammet 'L'Oreille en coin' fra 1966 til 1968 og optræde på forskellige prestigefyldte teatre, herunder Théâtre de la Ville, Olympia og Casino de Paris. Hans komediestil involverede at bære en hvid dragt på scenen og observere almindelige mennesker, ofte med en 'pied-noir'-accent fra hans tid i Algeriet. Han præsenterede også shows på Bobino, herunder ‘Les femmes et les enfants d’abord’ i 1983.

Gennem hele sin karriere skabte Métayer adskillige solofremtrædener, der begyndte med 'Mémoire d'un amnésique' i 1975 og fulgte med titler som 'Nous on s'aime,' 'La Vie en VO' og 'Merci disco.' Han instruerede tre film: 'La Vie des seins' (1973), 'Le bonheur se porte large' (1988) og 'Mohamed Bertrand-Duval' (1991). I 1993 vandt hans show 'L'Opéra comique' ham Grand Prix de l'humour fra Sacem og en nomination til bedste humorist ved Victoires de la musique. Hans sidste show, 'Alex perd la tête,' der blev præsenteret i 2000 på Théâtre du Palais Royal, havde en professorlignende tone og reflekterede over folks holdninger. Alex Métayer døde den 21. februar 2004 i Levallois-Perret af kræft og er begravet på Montparnasse Kirkegård; en gade i Berre-l’Étang bærer hans navn.