Albert Meslay

Albert Meslay er en fransk humorist, født den 9. maj 1956. Før han dedikerede sig til comedy, arbejdede Meslay som programmør og systemanalytiker, og fandt sidstnævnte utilfredsstillende. Han studerede økonomi og begyndte at optræde på små spillesteder og bistroer i Bretagne.

Meslays komiske stil er kendetegnet ved absurditet, ordspil og ulogisk ræsonnement. Hans humor kombinerer ordlege, imitationer af figurer som Émile Zola, Gandhi, Jean Moulin, Plinius den Ældre og Christophe Columbs bankmand, samt en generel følelse af det absurde. Han betragtes ofte som en patyfysiker og specialist i patyfysik. Han flyttede til Paris i 1996, efter at have forladt sit job i 1993. Han optrådte på steder som Point Virgule, Café de la Gare og Théâtre Trévise. I 1995 vandt han Devos d'Or prisen ved Festival de Monnaie, overrakt af Raymond Devos.

Gennem hele sin karriere har Meslay optrådt i adskillige radio- og tv-programmer, herunder Stéphane Berns 'Le fou du roi' på France Inter fra 2001 til 2003, Patrick Sébastiens "Etonnant et Drôle" i 1996, Michel Druckers "Faites la fête" fra 1997 til 1998 og Laurence Boccolinis “Rien à voir” mellem 1999 og 2000. Adskillige tv-programmer er et resultat af hans kreativitet, bl.a. 'L'Albertmondialiste,' 'Albert Meslay au Point-Virgule,' 'Je pense, mais je ne me comprends pas,' 'Je délocalise' og 'La joyeuse histoire du monde.' Han har også udgivet 'La Cosmochérette' i 2000, med en revideret udgave der udkom i 1980. Meslay er medlem af Académie Alphonse-Allais og optrådte i tv-serien "C'est la crise" i 2013 og filmen 'Salauds de pauvres' i 2019. Han fortsætter med at turnere, med sit seneste show 'Je n’aime pas rire, ça me rappelle le boulot,' skabt i 2023, der stadig spiller i 2026.