Michèle Guigon

Michèle Guigon, født den 1. juni 1959 i Belfort, Frankrig, var en mangefacetteret fransk kunstner, der døde den 4. september 2014 i Paris af kræft. Hun arbejdede som komiker, harmonikaspiller, humorist, forfatter-komponist og instruktør, og demonstrerede et bredt spektrum af kreative talenter gennem hele sin karriere. Fra 1978 til 1985 optrådte hun med Jérôme Deschamps og bidrog til shows som 'Les Oubliettes' og 'La Veillée'. Hun co-grundlagde også Compagnie du Pâtit Matin med Anne Artigau i 1984.

Guigons arbejde omspændte både forfatterskab og instruktion. Hun skrev og instruerede flere spektakler, herunder 'États d'Amour' (1986), 'Marguerite Paradis ou l’Histoire de Tout le Monde' (1985), 'Strapontin' (1983), 'Piavodéon' (1991), 'La vie va où ?' (2008) og 'Pieds nus, traverser mon cœur' (2011). Hun co-skrev også 'Strapontin' med Anne Artigau. Hendes instruktionskreditter inkluderer 'Femme non rééducable' (2010), 'Big Shoot' af Koffi Kwahulé (2009), 'Plouf!' (2005) og 'Une Seconde' (2004). Hun co-instruerede 'Il y a' med Anne Artigau i 1995, og 'Jungles' og 'Cocorico' med Susy Firth og Patrice Thibaud i 2011. Bemærkelsesværdigt instruerede hun 'Les Chantefables' af Desnos med Anne Artigau i 1989.

‘Cocorico,’ en ordløs komedie medinstruktørerne Susy Firth og Patrice Thibaud, blev en af Guigons mest kendte værker, der havde premiere i 2008 og viste sig at være en publikumssucces. Stykket, der varer cirka 1 time og 20 minutter, indeholder fysisk komik og skyggeteater, inspireret af spaghettiwesterns og Tour de France. Det fremhæver et 'gallisk sammenstød mellem temperamenter' mellem Patrice Thibaud og Philippe Leygnac, hvor Thibaud driller Leygnac, som derefter deltager i narrestregerne. Marie Vincent designede lyset, og Isabelle Beaudouin designede kostumerne. Hun medvirkede også i teaterforestillinger som 'Strapontin' (1984) og 'Sainte Carmen de Montréal' (1989), og film som 'L'Araignée de satin' (1986) og 'Sauve-toi, Lola' (1986). Fra 2013 til 2014 var hun kronikør for France Inter’s program ‘On va tous y passer’. Hendes bøger 'La vie va où ?' og 'Pieds nus, traverser mon cœur' modtog posthumt 'Coup de cœur parole enregistrée et documents sonores'-priser fra Académie Charles-Cros i 2018. En DVD med hendes optrædener udkom i 2017. Hun havde også udtrykt et ønske om at opføre og instruere et stykke kaldet "Journal d’absence", men dette projekt forblev ufuldført på grund af hendes død.